Rekordår for Mercedes-Benz varebiler
2015 blev et rekordår for Mercedes varebiler. I alt blev 3.670 varebiler af modellerne Vito, Sprinter og Citan leveret til danske kunder.
VAREBILER Mere af det hele er kort fortalt resultatet for Mercedes-Benz varebiler i 2015. Det samlede salgsresultat på 3.670 varebiler er det højeste, Mercedes har opnået på et enkelt års salg i Danmark.
Bag resultatet ligger ifølge Mercedes-Benz Danmark blandt andet en succesfuld lancering af den nye Vito, som øgede sin markedsposition kraftigt med en salgsstigning på næsten 17 % i forhold til 2014.
- Kunderne har taget rigtigt godt imod den nye Vito, der tilbyder lavt brændstofforbrug, høj sikkerhed og klassens mest fleksible drivliner, fortæller Søren Christensen, salgschef for varebiler hos Mercedes-Benz Danmark.
Fremgang for både Vito og Sprinter
Ikke bare den nye Vito kunne notere fremgang. Salget af den store Sprinter voksede også.
- Efterspørgslen efter vores Sprinter har været kraftigt stigende. Faktisk i en grad, så vi ikke har kunnet følge med efterspørgslen. Derfor træder vi ind i 2016 med kraftig vind i ryggen, hvilket vil udmønte sig positivt på salget allerede fra årets start, siger Søren Christensen.
Alsidighed, kundefokus og dygtige forhandlere
Mercedes-Benz varebiler har også kunnet notere, at de mange forskellige kunders tilbagemeldinger på deres oplevelser i forbindelse med salg og service har været utroligt positive.
- Vores kunder kommer fra så forskelige brancher som håndværk, logistik, sygetransport, politi og busvirksomhed. Dette viser den enorme alsidighed, vi kan tilbyde med vores modelprogram, men det stiller samtidig høje krav til vores kundehåndtering.
Vores forhandlere er utroligt positive, professionelle og dedikerede og det kvitterer kunderne tydeligt for i vores tilfredshedsmålinger, siger han.
Yderligere vækst i 2016 med VanPro
Hos Mercedes-Benz Danmark har man en målsætning for Mercedes varebiler om at styrke sin position yderligere i 2016.
Både på salg og kundeservice. Det skal programmet VanPro blandt andet medvirke til. VanPro er et omfattende program, der styrker medarbejdere i at kunne give kunderne endnu bedre råd og vejledning om købet af en varebil.
Forretningernes åbningstider udvides og kvalitetskravene til værkstederne øges. Det samme er gældende for antallet af biler i udstillingen og antallet af biler på lageret. Målsætningen er, at det skal gøre det lettere forkunderne at komme tæt på Mercedes varebiler og at de samtidig får en endnu bedre kundeoplevelse.
sl