Fortsæt til indhold

Munkenes landskab ved Øm KLoster

Samfund
Arkiv

Den årlige generalforsamling i foreningen Øm Klosters Venner finder sted tirsdag 23. februar klokken 19.30 og afholdes i Ry Sognehus, Kildebakken 1 i Ry.
Inden generalforsamlingen holder middelalderarkæolog Mads Erik Øvig Bjerregaard foredraget om munkenes landskab og landskabssyn. Foredraget er baseret på Mads' hovedfagsspeciale i middelalderarkæologi fra 2015 - et studie af landskabet omkring Øm Kloster.
Foredraget er gratis og åbent for alle. Efter foredraget er der kaffe og herefter følger generalforsamlingen, der kun er for medlemmer. Foreningen optager gerne nye medlemmer, så kom og hør foredraget og bliv inspireret.
Foreningen Øm Klosters venner er en sammenslutning af personer med interesse for klostrets historie og museets virke. Foreningens formål er at bevare og udbrede kendskabet til Øm Kloster Museum.