Min største drøm? At kunne tale dansk...

“Dansk er helt vildt svært at lære. For mig at se er det den helt store barriere, og jeg knokler virkelig med det.”
Selvom Rachid Hanif er rimelig god til dansk på small-talk niveau, så har han taget en tolk med til sit møde med Lokalavisen.
Sproget er nemlig stadig noget af en udfordring for den 35-årige gut fra Aleppo i Syrien, som er i fuld gang med at bygge et nyt liv op.
“Min største drøm lige nu er at få styr på sproget. Det åbner dørene til arbejdsmarkedet og er springbrættet videre,” mener han.
Lige nu har Rachid det helt store smil på. Han har netop fået tilbudt en fuldtidsstilling i det cateringfirma i Hasselager, Mums, hvor han de seneste seks måneder har været i praktik.

Måtte efterlade alt

Men smil har der ellers ikke været mange af de seneste fire år. I 2012 måtte han flygte over hals og hoved med sin kone, deres tre-årige søn og spæde datter, da deres frisørsalon blev brændt ned, og der blev udstedt en efterlysning af ham.
“Vi turde ikke bruge tid på at pakke, så vi flygtede i det, vi havde på og uden noget som helst andet. Vi efterlod alt,” husker han.
Turen til Danmark tog to år, og først for fire måneder siden blev familien genforenet i Skanderborg. Da var Rachid allerede begyndt i praktik.
“Jeg er rigtig glad for mit arbejde hos Mums. Jeg kunne ikke have håbet på bedre chefer eller kolleger. De har været meget åbne, imødekommende og utroligt tålmodige med mig,” fortæller han.
“Derfor ser jeg lige nu lysere på fremtiden, end jeg har gjort længe. Men det hårdt at have sådan en last med i bagagen. For jeg er selvfølgelig ofte bekymret for, hvordan det går min familie, der stadig er i Syrien. Og nogle gange virker det overvældende at skulle bygge en helt ny tilværelse op i Danmark.”

Må ikke åbne salon

Især nager det Rachid, at han ikke kan få lov at bruge sin uddannelse her.
“Jeg har ikke noget imod at lave køkkenarbejde, og jeg er virkelig taknemlig for den chance, jeg får hos Mums. Men jeg er uddannet frisør og har sammen med min kone haft salon i 12 år. Det er frustrerende, at min uddannelse ikke anerkendes i Danmark. Som flygtninge kommer vi med nogle ressourcer, og det er svært at forstå, ingen kan bruge det potentiale.”

Billet til arbejdsmarkedet

Birgit og Michael Kastrup, ægteparret bag Mums, forstår egentlig ikke, det skulle være noget særligt, at de hjælper Rachidmed at få foden indenfor på det danske arbejdsmarked.
“Jeg har det bare sådan, at jeg godt kan lide folk, der gerne vil arbejde, og det vil Rachid,” siger Michael, der lægger vægt på, at Rachid både er meget struktureret og gerne vil tage ansvar.
De første seks måneder er Rachid i løntilskud, derefter bliver han ansat på helt almindelige vilkår.
“Det bliver hårdt for ham, at skulle arbejde fuldtid og samtidig gå på sprogskole om aftenen to gange hver uge. Men efterhånden, som han bliver bedre til dansk, får han også mere ansvar og flere forskellige opgaver. Og vi har allerede set ham udvikle sig meget og træde i karakter,” konstaterer Michael.
Birgit tilføjer, at det at hjælpe Rachid er Mums' måde at vise social ansvarlighed på.
“Det er en fælles opgave at integrere flygtninge. Den opgave skal vi alle sammen være med til at løfte,” siger hun.
“Vi ved godt, at det ikke er Rachids drømmejob, men det er vejen ind på det danske arbejdsmarked.”
“Når først han er igang her og mestrer sproget, så begynder nye muligheder at åbne sig for ham. Og fordi Rachid selv er klar til at give den en skalle for at komme ud af understøttelsessystemet og selv skabe sig en fremtid i Danmark, så er vi også prat til at give ham en hjælpende hånd til at komme godt fra start.”