My Home Ground
Hør hvad arkæologerne fandt ved udstykningerne til nyt boligområde
Byg og Bo-udstillingen kommer i 2016 til det nye boligområde Skovby Nygaard mellem Galten og Skovby, og i den forbindelse kan man opleve eSCAPE projektet My Home Ground – Skovby Nygaard – før og nu. Her fortælles stedets historie gennem to store kunstværker lavet af kunstnerne Michael Bredtved og Morten Barker.
Som indledning på dette projekt holdes der fredag 26. ferbuar klokken 15.00-16.00 på Museet på Adelgade 5 i Skanderborg fernisering på et bærebart kunstværk, Oldsager to-go Skovby Nygaard, lavet af kunstnerduoen HUMAN SITES sohn+isaksen. Værket viser kunstnernes fortolkning af de arkæologiske fund fra flere års udgravninger ved Skovby Nygaard.
Samtidig præsenteres en fortælling lavet af børn fra 3. A på Skovbyskolen, der har været på besøg i udgravningerne. De har taget fortælinngen fra oldtiden til sig og har været med til at lave et info-skilt, som i dag står i området og medvirker på film om My Home Ground – Skovby Nygaard – før og nu.
eSCAPE er et samarbejde mellem Museum Skanderborg, Kunstråd Skanderborg, Skanderborg Kommune og Visit Skanderborg.