Mindre virksomheder kan igen låne penge
Kreditklemmen bliver nu løsnet for hundredvis af mindre og mellemstore virksomheder, der igen kan se frem til at kunne låne penge til udvikling og vækst
FINANS Der er nu håb for de hundredvis af mindre og mellemstore virksomheder, der siden finanskrisens udbrud i 2008 er blevet nægtet at låne penge i bankerne til at finansiere selskabernes udvikling og vækst.
Løsningen hedder Flex Funding, der er en digital markedsplads, hvor virksomheder kan låne fra 200.000 kr. og opefter til en fast, konkurrencedygtig rente og med en løbetid, der kan variere fra et halv år til ti år.
Pengene kommer fra private danskere og professionelle investorer, der ved at låne virksomhederne penge kan opnå en bedre rente end den historisk lave indlånsrente, som de danske pengeinstitutter giver i disse år.
Bag Flex Funding står blandt andre finansmanden Henrik Vad, der har mangeårig erfaring som direktør i skandinaviske banker og finansielle virksomheder, herunder som adm. direktør i SkandiaBanken i 17 år.
”Masser af gode, solide virksomheder er blevet sat i stå de seneste år, fordi de ikke har kunnet finansiere udvikling og vækst. Samtidig har mange danskere lidt ekstra penge, som de gerne vil have forrentet bedre end den nuværende indlånsrente, som stort set er nul. Og det er netop ideen bag Flex Funding at føre disse låntagere og långivere sammen på en tryg og sikker måde,” fortæller Henrik Vad.
Allerede i løbet af Flex Fundings første måneder på markedet har en række mindre og mellemstore virksomheder opnået lån for over 10 mio. kr.
”Vi kan konstatere, at der er tusindvis af danskere, der gerne vil låne penge ud til danske virksomheder til en bedre rente, end de kan få på indlånskontoen i banken. Vi sikrer selvfølgelig, at de virksomheder, der søger lån via den digitale markedsplads er gode og sunde virksomheder. De kommer alle gennem en grundig kreditvurdering. Og nu mangler vi faktisk virksomheder, der gerne vil låne penge,” forklarer Henrik Vad.
Han forklarer, at interesserede virksomheder blot skal skrive en låneansøgning via Flex Fundings hjemmeside. Herefter bliver virksomheden i løbet af få dage kreditvurderet og placeret i en af fem forskellige risikoklasser – fra god (C-) til fremragende (A+).
De virksomheder, som ikke er kreditværdige nok til at komme i en af de fem risikoklasser får et afslag sammen med en forklaring på, hvad der skal til for at få en bedre kreditvurdering.
De private og professionelle investorer kan herefter i vælge, hvilke virksomheder de vil låne penge ud til og til hvilken rente. Private investorer kan låne helt ned til 200 kr. til hver enkelt virksomhed. På den måde er det muligt at lave en fornuftig risikospredning selv hvis man kun har nogle få tusinde kroner, som man gerne vil sikre en lidt højere forrentning af.
Flex Funding sørger for at føre tilstrækkelig med investorer sammen med virksomheden, så det ønskede lån kan blive optaget.
Henrik Vad forklarer, at de foreløbige erfaringer viser, at det typisk tager en virksomhed cirka tre uger fra, at låneansøgningen er sendt til at lånet er udbudt og der er samlet tilstrækkeligt med investorer til at indfri låneønsket.
De foreløbige erfaringer viser, at virksomheder i den bedste risikokategori typisk kan optage lån til knap seks pct. i rente. For virksomheder i den femte risikokategori lyder renten i snit på omkring 10 pct.
”For nogle virksomheder er renten lavere end den rente, de ville kunne få i banken, mens det for andre virksomheder mere handler om, at de nu rent faktisk kan skaffe sig finansiering til fremtidige investeringer,” siger Henrik Vad.
Han forklarer, at Flex Funding er bygget op, så det samtidig er helt gennemsigtigt, hvad Flex Funding tager for at føre långivere og låntagere sammen.
”Så virksomhederne står altså med et lån med en fast rente gennem hele løbetiden, og de kender den præcise udgift for at optage lånet. Samtidig oplever mange virksomheder, at vilkårene for deres lån i banken pludselig ændrer sig gennem løbetiden. Den ubehagelige situation er de også helt fri for her,” siger Henrik Vad.
Flex Funding har valgt at underlægge sig det skrappeste regelsæt i Finanstilsynet.
”Det betyder, at både låntagere og långivere kan være sikre på, at der er den nødvendige kontrol med det arbejde vi laver i forbindelse med både kreditvurderinger og håndtering af låneudbetaling og låneafviklingen. Alle kunder er ganske enkelt sikret, at der er helt styr på de processer,” siger Henrik Vad.