Sammen er vi stærkere
Nyt el-firma i Tappernøje - Lillestrøm El - er resultatet af en sammenlægning mellem Blume El fra Fakse Ladeplads og Lillestrøm El fra Tappernøje.
FUSION Pr. 1. januar 2016 fusionerede de to el-firmaer Lillestrøm El fra Tappernøje og Blume El fra Fakse Ladeplads. Fremover v
l virksomheden med i alt 25 års erfaring virke fra Tappernøje under navnet Lillestrøm El.
Baggrunden for sammenlægningen skal ses i lyset af ønsket om at stå stærkere sammen, end hver for sig. Nu kan man ifølge de to partnere bag, Anders Jørgensen og Mads Blume, tilbyde kunderne en endnu bredere palet af løsninger, en større fleksibilitet og en hurtigere service.
- Vi kendte i forvejen hinanden gennem flere års godt samarbejde og efter fusionen står vi med 19 medarbejdere langt bedre i forhold til at forfølge vores målsætninger, fortæller Mads Blume. Han suppleres af Anders Jørgensen:
- I første omgang koncentrerer vi os om at bygge en sund virksomhed, som kan fortsætte i samme gode mønster. Herefter er det målet, at udvikle os på flere forretningsområder.
Industrien er et fremtidigt vækstområde
Lillestrøm El opererer på store dele af Sjælland og kundekredsen er bred. Det betyder, at kunderne spænder lige fra den private til såvel det offentlige som erhverv.
- Vi ser det som en klar styrke for forretningen, at dække så bredt som tilfældet er.
Vi arbejder både indenfor nybyggeri og ved renovering af eksisterende, og så er mængden af industrikunder voksende hos os, så det er eksempelvis et område vi forventer os noget af på sigt.
Vi har nemlig nogle helt særlige kompetencer på industriområdet og bygger fx. selv styresystemer- og tavler af mindre art. Derfor er industrisegementet bestemt i søgelyset, når der skal peges på udviklingsområder for vores forretning, siger Mads Blume.
Markedsområdet for Lillestrøm El er stort set hele Sjælland - men lejlighedsvis opererer man endnu længere væk, særligt når der er tale om de større industrikunder.
- Vi har som sådan ikke en grænse for hvor langt væk fra Tappernøje vi arbejder. Vores holdning er den, at vi skal servicere kunderne der hvor de ønsker at gøre brug af vore kompetencer, så skal vi nok finde derhen, slutter Anders Jørgensen.