Fortsæt til indhold

2500 kilometer på vinterdæk og meget tør vej

Far og søn, Henrik og Martin Møller-Nielsen, kom hjem med en 38, plads ved Ralley Monte-Carlo Historique

Samfund
Arkiv

Henrik og Martin Møller-Nielsen, far og søn, der stillede til start i det legendariske Rallye Monte-Carlo Historique i deres hvide Golf GTI fra 1979 sammen med 304 andre mandskaber fra hele Europa, satte sig på 38. pladsen i den samlede stilling.

Læs også: Motor: Var og søn til klassisk rally i Alperne - start i aften


Starten gik fredag aften 29. januar, og efter en lidt halvsløj start tyggede de sig op i klassementet de følgende dage og satte en effektiv slutspurt ind natten til onsdag.

Samme dæk hele vejen

Henrik Møller-Nielsen fortæller, at netop dette års udgave af rallyet viste sig at være meget speciel, idet næsten alle prøverne blev kørt på meget tør vej. Det djurslandske teams store udvalg af vinter- og pigdæk var derfor ikke til meget hjælp, og de havde de samme fire hårde vinterdæk på samtlige 2500 kilometer.

“Normalt skifter mandskaberne dæk et utal af gange under sådan et langt løb, men vi er jo kun et amatørhold, og derfor må vi nøjes med et begrænset udvalg af dæk, selv om det ville have været rart med rigtige racing slicks.”

21 timer i træk

Henrik og Martin Møller-Nielsen startede fra Reims i Frankrig, hvorfra de skulle køre en 1100 kilometer lang transportrute frem til den første specialetape nord for Monaco. Første stræk er således på 21 timer, og måske var det medvirkende til at holdet lavede fejl i forhold til den valgte hastighed. Vinderen fik et enkelt strafpoint, hvorimod Henrik og Martin Møller-Nielsen kunne inkassere hele 839. Stemningen i bilen var derfor ikke særlig høj ved ankomsten til Monaco, konstaterer Henrik Møller-Nielsen.

På løbets tredie dag startede de ud med en placering som 256 og en ny ambitiøs målsætning om at køre sig i top 50.

Læs også: Motor: Rallye Monte-Carlo Historique: "Vi vil i top 50"

“De lange knives nat”

Om natten ved afslutningen af rallyet køres to traditionelle etaper på de små bjergveje nord for Monaco. Denne del af løbet kaldes ”de lange knives nat”, og den havde Henrik set frem til. Mange biler endte i enten en grøft eller bjergvæg og blev bulet.

“Det er sådan en nat man kan forbedre sin placering eller ødelægge det hele.”

Læs også: Rallye Monte-Carlo Historique: "Nu mangler vi bare 93 pladser for at komme i top 50"


Henrik og Martin Møller-Nielsen pressede alt, hvad de og bilen kunne, og forbedrede deres placering fra nummer 94 til 38 alene på denne svære prøve.

De fortæller, at de gerne vil slutte endnu højere, så måske prøver de Rallye Monte-Carlo Historique igen i 2017.
-ab

Læs også: Rallye Monte-Carlo Historique: Hurra, det blev en 38. plads