Fastelavn er ikke kun for børn
Selvom man er voksen, kan det være sjovt at slå katten af tønden
Helene Stolle
Det er ikke kun børn, der glæder sig til fastelavn med udklædning og tøndeslagning. Den festlige tradition skaber nemlig også glæde, selvom man er oppe i årene. Det er brugerne af dagtilbuddet på Plejecenter Lillevang et godt bevis på. Mandag mødte de nemlig op udklædte og klar til fastelavnsfest.
Men fastelavnsfesten er langt mere end bare et social arrangement for de ældre.
"På plejecentretet arbejder vi med det rehabiliterende arbejde, og fastelavn er en del af det. Det er nemlig både en social, som det er træning i balance og gangfunktion", fortæller Heidi Schack fra plejecentrets dagtilbud.
Efter tøndeslagningen var der fastelavnsboller og varm kakao.