Aarhus Teater sætter strøm til familiemiddagen

Han sidder i teatersalen og klukker, Christian Lollike.
Dramatikeren har skrevet et nyt stykke til Aarhus Teater, 'Familien der kunne tale om alt', der har premiere på Store Scene den 19. februar.
Det er en blanding af en komedie og en farce med størst vægt på farce. Den skal underholde, men den skal også igen og igen sætte fingeren på de betændte steder, som man helst ikke skal tale om, og som man derfor kommer til at tale om hele tiden.
Han har endnu ikke set hele sin forestilling fra ende til anden, men har måttet nøjes med korte sekvenser som lige nu, hvor aviser, radio og tv er på besøg for at få syn for sagn. Det, som han ser, bekommer ham vel, så han sender instruktøren Runar Hodne et stort smil.

Får knaldet et par flasker i hovedet

Også på scenen er stemningen i top. Der er 10 skuespillere – den demente bedstefar og hans fire, voksne døtre, de tre af dem med påhæng. De mødes for at spise, udveksle gaver og tale med hinanden, og det gør de, så det kommer til at lyde nærmest ens, uanset om de taler om nye bryster, krigen i Afghanistan, brunede kartofler, maden på plejehjemmet, eller om det nu er værd at være i live uden at leve.
Den demente bedstefar, spillet af Nis Bank-Mikkelsen, får knaldet et par flasker i hovedet, da der pludselig opstår en usagt konsensus om, at han egentlig aldrig har villet være til besvær, hvilket han jo er nu, og at det vel er meningsløst at holde liv i et menneske, der bare venter på at dø. Overlever han? Det må forestillingen vise, når den spiller i sin helhed.
Skuespillerne samler hurtigt nogle glasskår op og spiser dem – de er lavet af sukker, så de ikke giver buler i hovedet. Der er sat en større produktion i gang af de skrøbelige, men søde flasker, for der skal knaldes fire i hver forestilling.
Siden hele holdet begyndte på de første læseprøver lige efter nytår, er der sket forandringer med stykket, fortæller den norske instruktør Runar Hodne:
"Det forandrer sig, når der prøves, og der kommer skuespillere på. Samtidig vokser Christian Lollikes dramatik i praksis. Han er en ægte teatermand, og det mærker man, når man har med hans dramatik at gøre."
Runar Hodne har instrueret klassiske stykker af Shakespeare og Molière blandt mange andre i både Norge, Sverige og Danmark.
Men han har også med glæde påtaget sig det ansvar at løfte ny dramatik ind på scenen.
"Der er et element af identifikation, som er helt ekstrem. Den familiemiddag, som vi viser på scenen, kender vi alle sammen, og det er vigtigt, at der er den form for genkendelse," siger han.
"Alle har den bedste intention om at skulle kunne tale om alt i familien ud fra et ideal om frihed, lykke og idyl, men de har ikke samme billede af, hvad det er. Så den enes frihed bliver til den andens ufrihed. Familien er muligheden, men også hindringen." Det kan man så tænke lidt over.