Får aktier til én milliard
Medarbejdere hos Novo Nordisk forgyldes, og får aktier for 17.500 kroner til de medarbejdere, der er ansat om tre år. Det skriver TV 2.
Efter rekordregnskabet, der blev præsenteret onsdag, så vil ledelsen nu hylde og belønne de medarbejdere, der stadig er ansat om tre år.
- For at fejre, at Novo Nordisks salg for første gang passerede 100 milliarder kroner i 2015 vil alle ansatte i virksomheden undtagen medarbejdere i NNE Pharmaplan og Steno få tilbudt 50 betingede aktier, hedder det i årsregnskabet.
Betingelsen for aktierne er at man er ansat i de næste tre år. Det sker ved, at medarbejder får 50 B-aktier med tirsdagens slutkurs på omkring 19.000 kroner. Men de bliver først uddelt i februar 2019, hvis man stadig er ansat i Novo Nordisk.
Dermed følger Novo op på initiativet fra 90-års jubilæet i 2013, hvor medarbejderne fik tildelt 100 betingede aktier. De bliver uddelt 1. april i år og har en nutidsværdi på cirka 38.000 kroner.
De to aktieudlodninger til medarbejderne giver en samlet udgift på én milliard kroner.
Men det skal ses i forhold til, at Novo alene de fire seneste regnskabsår har haft et akkumuleret overskud på knap 115 milliarder kroner.