Nedlægger modtageklasser for flygtningebørn

Hørsholm Kommune er som en af de første i landet på vej til at nedlægge modtageklasser for blandt andre flygtningebørn. I stedet skal børn, der kommer til Hørsholm med et andet sprog end dansk, gå i almindelige skoleklasser fra første dag.
Det er essensen i en beslutning, som kommunens børne- og skoleudvalg skal tage stilling til, når det mødes næste gang den 23. februar.

Brik til bedre integration

Og det sker med klar opbakning fra udvalgets formand, Otto B. Christiansen (K). Han kalder oplægget for "et voldsomt paradigmeskifte" og anser den nye metode som "en vigtig brik til bedre integration".
Udenlandske børn - flygtninge- og i stigende grad også børn af udlændinge, der har bosat sig i Hørsholm på grund af arbejde - begynder i øjeblikket deres skolegang i kommunens to modtageklasser på Rungsted Skole. Når de har lært dansk nok, kommer de ud i andre 'almindelige' klasser.
Det er en praksis, som udvalgsformanden ikke mener har fungeret optimalt.

Brug for normalitet

"Børnene har brug for normalitet i stedet for noget specielt," mener Otto B. Christiansen med henvisning til, at udenlandske børn efter den nye model simpelthen begynder i klasserne i den skole i det skoledistrikt, som deres bopæl er en del af.

London-modellen

Idéen til at gå fra specielle modtageklasser til at integrere børnene i eksisterende skoleklasser er hentet under en studietur til London, hvor dagtilbud og skoler har gode erfaringer med, at udenlandske børn på den måde hurtigt lærer engelsk.
'London-modellen', som den nye praksis populært er blevet døbt, har i nogle måneder været prøvet af på Usserød Skole.
Selv om skoleleder Flemming Boel understreger, at der kun ligger et par måneders erfaring til grund, er der gjort positive erfaringer.
"Vi ved fra nogle elever, at de er glade for de nye venner, de har fået, og at nogle af de ikke-sproglige fag er lettere for dem," fortæller Flemming Boel.
"Modellen skal raffineres. Som udgangspunkt er jeg dog meget positiv," siger Flemming Boel til Ugebladet.
Den nye praksis får i oplægget til den politiske behandling i børne- og skoleudvalget betegnelsen 'Fælles børn - fælles ansvar' og tager udgangspunkt i, "at alle børn og unge betragtes som kompetente, ressourcestærke og værdifulde bidragsydere til et mangfoldigt og konkurrencedygtigt samfund, hvor de flersprogede børn og unge ses som nye borgere på lige vilkår med andre børn og unge."
Der var oprindeligt afsat penge til endnu en modtageklasse. Fra næste skoleår fordeles de på de fire kommunale skoler, som også får ekstra ressourcer til tosprogslærere.