Informationsmøde om nyt Brian Laudrup-hold
Af Jeppe Lund
Der er informationsmøde om det andet fodboldforløb på Bakkegårdskolen i næste uge.
Det første treårige forløb slutter til sommer, og det har været en stor succés, så Gentofte Kommune og Fonden Akademiet Fodbold Fulton, der står bag projektet, vil lave endnu et forløb fra august.
Tirsdag den 1. marts er der informationsmøde kl. 19-20 på Bakkegårdskolen.
Og torsdag den 10. marts kl. 9-14 er der prøvedag med træning i HIK ved Maglegårdshallen. Lars Høgh og Brian Laudrup, der er en del af Fonden Akademiet Fodbold Fulton, er til stede begge dage.