Fortsæt til indhold

Risikostyring bør være en dynamisk størrelse

Hos Partner Advokater har man god erfaring med risikoafdækning og udviklede allerede før finanskrisen et koncept, der med en klar struktur giver kunderne styr på deres risikoprofil, så ledelsen og bestyrelsen løbende kan forholde sig til virksomhedens ris

Samfund
Af Søren Lindquist

RISIKOSTYRING Ifølge selskabsloven er virksomhedens ledelse til enhver tid forpligtet til at foretage risikostyring af virksomheden, for at kunne afværge problemer i tide og agere ift risici og eventuelle kriser.
Hos Partner Advokater, med afdelinger i Køge og Ringsted udviklede man allerede for 8 år siden - dvs. før finanskrisen - et koncept for risikoafdækning i virksomheder, og man har således opbygget en stor erfaring inden for området.
- Vi udviklede i sin tid konceptet med en klar og tydelig struktur, for at gøre det nemmere for virksomheder at forebygge frem for at helbrede.
Dengang i de glade 00'ere var der ikke så megen fokus på risici, som vi oplever det i dag, hvor vi klart mærker en stigende interesse for vores koncept, der i princippet er en "hyldevare" der især retter sig mod mindre og mellemstore virksomheder, siger advokat Steen Witthøfft fra Partner Advokater.

Behov for mere handling på området

På trods af den stigende interesse og en øget italesættelse af risikostyring, er der dog fortsat mange virksomheder der mangler at gøre noget reelt ved det.
Det viser blandt andet en helt ny analyse gennemført af erhvervsorganisationen Ejerlederne og kommunikationsrådgiverne Torvits & Goosmann blandt virksomhedsejere, direktører og bestyrelsesformænd. Analysen viser blandt andet, at ledelse og bestyrelse i ni ud af ti virksomheder har diskuteret risici inden for det seneste år, men trods dette har diskussionen kun medført, at hver femte virksomhed har udarbejdet en nedskreven plan for håndtering af risici.
- Analysen peger netop på et behov for at få styr på sin risikoprofil, og handle frem for blot at tale om det. Det kan ske ved at få lavet en risikoafdækning, der samtidig har den sidegevinst, at man får en struktur foræret samtidig, der kan fungere som basis for hvordan der arbejdes med det fremover i virksomheden.
Og det bør bestemt ikke være udgiften til risikoafdækning, der skal afholde virksomheder for at få det gjort. I mange tilfælde kan det gøres på 4-5 timers arbejde fra vores side, og resultatet kan sagtens være 3 siders afdækning og anbefaling til handling, naturligvis alt efter virksomhedens størrelse og kompleksitet. Men, holder man den udgift op mod andre driftsomkostninger og det udbytte man får, synes jeg ikke det bør give anledning til at vælge det fra, siger Steen Witthøfft.

Udbyttet kan også give kontante fordele

Udover de åbenlyse fordele ved at kende virksomhedens risici peger han på, at der også kan følge direkte kontante fordele med, når der arbejdes struktureret med risikoafdækning i virksomheden.
- Vi er netop nu ved at få dokumenteret, hvad de kontante fordele kan udgøre for en virksomhed, når der arbejdes struktureret med risikostyring.
Såvel banker som forsikringsselskaber er nemlig stærkt interesseret i at kende deres kunders risici, og jeg har en klar forventning om, at det også kommer til udtryk i den pris der betales for forsikringspræmier og renter på banklån og kreditter, siger han.

En dynamisk størrelse

Steen Witthøfft anbefaler, at der foruden en årlig risikoafdækning ifm årsregnskabet, skal arbejdes med risikostyring som en dynamisk størrelse i virksomheders bestyrelse og direktion.
- Risici udgøres af mange forskellige ting og udvikler sig hele tiden. Derfor bør det også være sådan, at man løbende hen over året arbejder med risici som en dynamisk størrelse, for at have et samlet overblik der sikrer, at der ikke er forskel på den opfattede risiko og den faktiske risiko, siger han og slutter:
En foranderlig verden nødvendiggør i endnu højere grad risikoafdækning, som et fast element i hverdagen for ledelsen.