Ice for kids var iskold lykke i vinterferien

“Årh, tror du ikke nok, det bliver frost nogle dage endnu.”
Spørgsmålet kommer fra en knap meter høj purk, der iført alt for store arbejdshandsker og udstyret med mejsel og gå-på-mod betragter resultatet af den sidste halve times arbejdsindsats.
Foran ham står en isblok, der har været udsat for drøje hug med en mejsel. Præcis hvad, den skal forestille, står hen i det uvisse, men den er tindrende smuk. Langtidsholdbar er den imidlertid ikke.
Isskulptør Søren Cip Nielsen er manden bag arrangementet Ice for Kids, der lagde vejen forbi Hørning Bibliotek torsdag i vinterferien.
Ad to omgange stillede 15 forventningsfulde børn op med småfrysende forældre for i halvanden times tid at forvandle isblokke til iskunst i børnehøjde.
Frem af isen dukker hjerter og skåle, nuttede marsvin og skøre kødben, pyramider og cylindere og en hel del abstrakt iskunst.

Kan man brænde is?

Med et final touch fra Sørens medbragte ukrudtbrænder bliver alle isskulpturerne funklende klare som glas.
“Ved at brænde isens overflade kommer det til at ligne krystalglas,” forklarer Søren, mens han saver isblokke ud til et par af dagens ivrige iskunstnere.
“Vejret er ok i dag, men faktisk er det allerbedst på en varm sommerdag, hvor børnene ikke står og piv-fryser. Isen kan sagtens klare en sommerdag,” fortæller han.
Isblokkene er lavet at ganske almindeligt postevand, og tricket til den glasklare is findes i et par pumper, der sørge for at vandet cirkulerer, mens det indfryses.
“Når isblokkene lige nu ser hvide ud, så er det fordi, de danner kondens,” forklarer han.

Knivskarpe mejsler

Efter en grundig introduktion til det knivskarpe værktøj er store som små i fuld gang med at hakke i isen.
“Der er 13.000 børn, der har lavet isskulpturer, men kun en, der har skåret sig,” fortæller Søren, der også har givet klar besked om, hvordan mejsler og issave fragtes omkring. Ikke noget med store armbevægelser her.
Ved de mindstes bord er værktøjet dog ikke så skarpt. Med tungen på klingen demonstrerer Søren for en bekymret mor, at ingen her begynder at frygte amputerede fingerled.
Kulden derimod er en værdig modstander, og is, der smelter, er temmelig vådt.
Den kombination giver blåfrosne fingre, men de unge isskulptører er hårdfører.
“Kan jeg få en isblok mere,” lyder det gang på gang, og Søren har fat i motorsaven flere gange for at skære nye isblokke ud. Efter halvanden time er det slut for første hold, og Søren gør klar til det næste. Imens har forældrene travlt med at finde en måde, at fragte de smukke, men drivvåde stykker iskunst hjem.