Nu åbner Maria slanke-shop
Først tabte hun over 40 kilo på under et år. Nu vil hun hjælpe andre overvægtige i kampen mod de overflødige kilo
Som den første dansker nogensinde deltog Maria Bischoff Richter i november sidste år i den internationale konkurrence Slimmer of the Year.
Med et vægttab på mere end 40 kilo på lidt under et år var Maria selvskrevet til pladsen.
Oplevelsen og mødet med de mange andre, der som hende selv har været på rejsen fra svært overvægtig til normalvægtigt, satte gang i nogle nye planer for fremtiden.
“Det var en utrolig livsbekræftende oplevelse at møde de andre “slimmere” og høre deres historie. Mange af dem er selv blevet konsulenter, som hjælper overvægtige med at nå et varigt vægttab,” fortæller hun.
Varigt vægttab nu
Det har givet hende blod på tanden til at bruge sine egne erfaringer til at hjælpe andre i mål med et stort vægttab.
Da Maria selv skulle i gang med at tabe sig, valgte hun at få professionel støtte hos ernæringsvejleder Janneke Provst, der har firmaet 'Et Lettere Liv' i Hørning
“Janneke, som var en utrolig stor støtte for mig, mens jeg tabte mig, har opfordret mig til selv at starte op som konsulent. Det samme har direktøren for den danske afdeling af Cambridge Weight Plan, Henning Brix. Så det har jeg så gjort nu,” smiler hun.
Marias firma, 'Varigt Vægttab Nu' er stadig i opstartsfasen, men kunderne er allerede begyndt at strømme til.
Ifølge Maria fordi efterspørgslen efter Cambridge Weight Plan er for opadgående. Folk vil nemlig gerne booste deres vægttab.
God langtidsvirkning
“Da jeg selv skulle tabe mig, havde jeg brug for at se hurtige resultater, fordi det gav lyst og mod til at fortsætte. Derfor valgte jeg Cambridge Weight Plan, der er en kur med måltidserstatninger,” forklarer hun.
“Mange har en masse fordomme omkring pulverkure, men faktisk anbefaler nogle af Danmarks førende fedmeforskere på Hvidovre og Frederiksberg Hospital Cambridge Weight Plan.”
“Det gør de blandt andet fordi nye forskningsresultater viser, at et hurtigt vægttab har en bedre langtidsvirkning. Og så er det altså også meget mere motiverende, når man skal tabe mange kilo, at man kan se resultater hurtigt,” understreger hun.
Selv tabte hun 12,5 kilo den første måned, og på otte måneder gik hun fra 143 til 80 kilo.
Som konsulent for Cambridge er det Marias opgave, at give råd og vejledning i, hvordan man benytter Cambridge Weight Plan.
Skræddersyet plan
“Men det handler også rigtig meget om at motivere og hjælpe folk op på hesten igen, når de falder af. For det gør vi alle sammen på et eller andet tidspunkt. Og man må jo sige, at jeg efter otte måneder på måltidserstatninger virkelig kender produkterne, og ved, hvordan det er,” griner Maria.
“Jeg synes, det er en stor fordel, at man skræddersyr kuren til den enkeltes ønsker. Hvor meget de gerne vil tabe sig, og hvor hurtigt, det skal gå.”
De fleste vælger en opstartspakke til 1.500 kroner. Pakken rækker til to uger, hvor man udelukkende lever på Cambridge-kuren.
Derefter fortsætter de fleste i en længere periode med en kombination, hvor de hver dag får tre måltidserstatninger og et almindeligt måltid på 400 kalorier. Hver pakke med måltidserstatning koster omkring 25 kroner.
“Det er nemt, og du er ikke sulten. Derfor hænger folk ved og når deres mål,” mener Maria.