Fortsæt til indhold

tørre tal og vin på bord

Årsmøde i Djursland Landboforenings udvalg for deltidslandmænd

Samfund
Arkiv

Chef for Økonomi, Henrik Larsen vil på Djursland Landboforenings Deltidsudvalgs årsmøde mandag 29. februar belyse den økonomiske situation for deltidslandbrug. Samtidig vil han præsentere et pilotprojekt, som tilbyder et anderledes rådgivningskoncept til samme målgruppe. Titlen er ”Hvordan kan Small Business Farmers lave business?”.
Inden indlægget om økonomien aflægger formanden for deltidsudvalget Asger Sørensen beretning. Ved det årlige valg til udvalget er Niels Andersen og Asger Sørensen på valg. Niels Andersen modtager ikke genvalg.
Efter oplægget om økonomi vil Simon fra Hedegaardens Vinavl fortælle om sin vinproduktion, og han indbyder til vinsmagning.
Alle interesserede er velkomne, men alene aktive medlemmer af Djursland Landboforening er valgbare og har stemmeret. Deltidsudvalget er vært ved vin og ostebord.