Fortsæt til indhold

Modstandshelt død

Eigil Skov Jørgensen - med dæknavnet 'Foss' - er død

Samfund
Arkiv

Eigil Skov Jørgensen, der under Anden Verdenskrig var aktiv i modstandsbevægelsen, er død, 93 år.
Eigil Skov Jørgensen var uddannet elektromekaniker, og under krigen blev han våbenproduktionsleder.
Under dæknavnet 'Foss' drev han blandt andet et illegalt våbenværksted, hvor der blev produceret efterligninger af britiske stengun-maskinpistoler, og illegale våben blev repareret.
Foss havde været medlem af Studenternes Efterretningstjeneste og siden hen Holger Danske. Gennem de sidste år af besættelsen producerede Foss omkring 150 danske stenguns til Holger Danske.
Men Eigil Skov Jørgensen deltog også i sabotagehandlinger. Hen imod krigens afslutning deltog han blandt andet i angrebet på Lundtofte Flyveplads i november 1944.
Gik ind i oliebranchen
Derudover har han i et interview med Berlingske fortalt, at han var med til at likvidere en person, der samarbejdede med besættelsesmagten.
På trods af det farlige job i modstandsbevægelsen slap 'Foss' helskindet igennem krigen og besættelsen.
Dog måtte han ifølge Harly Foged, der er tidligere redaktør ved Frihedskampens medlemsblad 'FV-Bladet,' i en periode gå under jorden i SVerige, hvorpå han returnerede til Danmark
Da organisationen Frhihedskampens Veteraner blev nedlagt i 2008 var Eigil Skov Jørgensen næstformand.
Efter at have været ansat i rederiet Lauritzen etablerede han sit eget firma, der producerede oliefyr.
Eigil Skov Jørgensen boede ved sin død i Jægerspris, men boede i mange år i Frederiksssund.