Fortsæt til indhold

Stafet for livet vil være for alle i Favrskov

Et døgns aktiviteter til fordel for Kræftens Bekæmpelse

Samfund
Kian Johansen

Til august vil der være masser af holdløb, underholdning for børnene, en lysceremoni, kendis-musik og events i et fuldt døgn, når Stafet For Livet – i Favrskov afholdes igen på fodboldbanerne ved Bavnehøjskolen i Hadsten.
Officielt kalder Kræftens Bekæmpelse det for Stafet For Livet Hadsten, for der skal knyttes et bynavn på, forklarer tovholder Tony Olesen.
Men begivenheden er for alle i Favrskov.
Stafetten varer 18-24 timer for at symbolisere, at det er hårdt arbejde døgnet rundt at have kræft
“Vi har et mål om at skaffe 90.000 kroner og nå op på 500 deltagere, fortæller Tony Olesen om Stafet for Livet der afholdes 27 til 28. august fra klokken 11.00-11.00.
“Og folk er velkomne til at kigge forbi, vi satser på underholdning, samt at man kan købe en pølse og en kop kaffe, Vi leder også efter flere frivillige, der vil hjælpe til” siger Peter Kjærsgård.


www.stafetforlivet.dk/stafet/hadsten
www.facebook.com/stafetforlivethadsten