Fremtidens velfærd er flyttet ind i sundhedshuset

Tæt menneskelig kontakt og ny teknologi går hånd i hånd i den nye rehabiliteringsafdeling i sundhedshuset.
Afdelingen ligger på 3. sal i sundhedshuset og åbnede for de første borgere 18. januar.
Her gælder det om at gøre borgere selvhjulpne og i stand til at fungere i eget hjem igen. Det drejer sig om albertslundere, som enten er udskrevet fra hospital eller af forskellige grunde ikke er i stand til at klare sig i eget hjem i en periode.
Masser af samtaler, brug af ergoterapeuter, SOSU'er, sygeplejersker og andre faggrupper i huset er en af måderne, man hjælper borgeren på fode igen.
En anden måde er ved at bruge fremtidens teknologi. Rehabiliteringsafdelingen fungerer nemlig som levende laboratorium "living lab" med velfærdsteknologi. iPads, apps og forskellige elektroniske hjælpemidler gør det lettere for borgere at leve med sygdomme som f.eks. KOL og sukkersyge og
knytter husets personale sammen med de borgere, der er under rehabilitering i eget hjem.

Flytterod

"De første borgere måtte leve lidt i flytterod, men de har taget det pænt", fortæller Sofie Seemann, leder af rehabiliteringsafdelingen. "Vores mål er at give borgerne et godt ophold med hurtig fremgang. Den første borger blev udskrevet fra sygehus til aflastningsplads her. Hun har vist sig meget motiveret og er meget snart klar til at komme hjem i egen bolig igen. Den anden borger har været gennem en hofteoperation. Hun går rundt i afdelingen med rollator og vil meget gerne hjem!"
Rita Nielsen var en af de første i den nye afdeling, og hun fortæller om sit ophold:
"Jeg rykkede ind i et helt nyt hus. Måske var der lidt flyttekasser, men alle i personalet har været utroligt opmærksomme på at opfylde de ønsker jeg har. Bad jeg om mere lys eller et lille bord, ja så er det blevet skaffet. Fordelen lige i starten er selvfølgelig også, at der er mere personale end patienter. Men det har været dejligt, at alle havde god tid til en. Og så er det et dejligt hus – handicapvenligt og lyst".

Udskrives tidligere

Der er 4 aflastningspladser og 8 rehabiliteringspladser i sundhedshuset.
Charlotte Kaaber Sørensen, leder af Hjemmepleje og Genoptræning, siger:
"Før havde vi aflastningspladser i Kanalhuset ved Albo. De blev brugt, hvis en borger i eget hjem af forskellige årsager ikke kunne klare sig alene i en kortere periode – f.eks. på grund ferie hos borgerens familie. Nu finder aflastningerne sted i sundhedshuset".
"Forskellen på rehabilitering og genoptræning er, at genoptræning er meget fokuseret på det fysiske", fortæller Sofie Seemann . "Rehabilitering er mere bred, og vi ser også på sociale aspekter. Typisk samarbejder vi med f.eks. hjemmeplejen, talepædagoger, diætister og andre områder, som indvirker på borgerens liv".
"Når vi har åbnet en rehabiliteringsafdeling, er det fordi borgere i dag udskrives tidligere fra hospital end tidligere. Da en del borgere ikke kan fungere i eget hjem straks efter udskrivelsen, tager kommunen over og tilrettelægger et forløb, der gør det muligt på kortest mulig tid", fortæller Charlotte Kaaber Sørensen.

Klare sig selv

Man visiteres til rehabilitering. Det kan være fra hospitalet eller egen læge.
"Men vi oplever også, at hjemmeplejen kontakter Sofie, hvis de oplever, at borgere som de er ude hos, af en eller anden grund har det dårligt og ikke kan klare sig selv", siger Charlotte Kaaber Sørensen. Sofie Seemann understreger dog, at rehabilitering ikke træder i stedet for indlæggelse på hospital. Om der vælges det ene eller det andet, afgøres af fagpersonalet.
"Noget af det, som der er stor fokus på i hjemmeplejen, er dehydrering blandt ældre borgere", fortæller Charlotte Kaaber Sørensen. "Typisk glemmer ældre – og især ældre enlige – at drikke nok vand. De mærker ikke, at de er tørstige, og dehydrering er meget farligt. I rehabiliteringsafdelingen går vi ind og ser på den enkelte borgers dagsrytme, og vi laver planer for, hvornår borgeren skal drikke på faste tidspunkter".

Personlige årsager

"Men der kan også være andre årsager til, at en borger fungerer dårligt i eget hjem. Der kan være personlige grunde til det. Derfor bruger vi altid meget tid på at tale med borgeren", fortæller Sofie Seemann. "Hvad har borgeren behov for, hvad vil de gerne kunne, hvad skal der til for at få motivationen tilbage? Vi går så at sige bag om symptomerne og finder årsagen til det. Ofte sker det i samtale med pårørende".
Når rehabiliteringen er afsluttet, holdes der en såkaldt udslusningskonference. Borgeren er centrum ved samtalen, og der medvirker personale fra sundhedshuset og pårørende. Der kan også deltage medarbejdere fra hjemmeplejen eller sygeplejen. For det er jo hjemmeplejen og sygeplejen som tager over. De følger den rehabiliteringsplan som er lavet sammen med borger og pårørende i Rehabiliteringsafdelingen. De skal også følge op på de målinger som borgeren tager med de forskellige devices.

Sundhed med en iPad

Når borgeren så er kommet hjem, slipper rehabiliteringsafdelingen ikke kontakten.
Og her kommer bl.a. den nye teknologi ind i billedet. Via internet og en iPad kan man nemlig få borgeren til at foretage simple målinger på sig selv og samtidig være i forbindelse med sundhedshusets personale til at guide og rådgive. Personalet kan følge borgerens sundhedstilstand, og borgeren er selv i stand til at tjekke sit eget helbred.
"Det giver borgerne bedre livskvalitet, når man kan finde sin egen døgnrytme og se, hvornår man skal økonomisere med kræfterne", siger Charlotte Kaaber Sørensen. "En borger med KOL kan f.eks. med en føler på kroppen og via bluetooth til sin iPad se, hvornår det er en god idé at gå en tur, og hvornår man skal vente – f.eks. fordi man er afhængig af vejrets påvirkning".

Belysning

Endelig er belysning også en del af rehabiliteringen i det nye sundhedshus. Lysets frekvenser i løbet af døgnet påvirker os meget. Så meget, at sundhedshuset samarbejder med Ålborg Universitet og det østrigske firma Zumtobell om at forske i belysningens helbredende virkning. Smart belysning i huset kan skifte i takt med døgnet og dermed give borgerne mere energi og bedre livskvalitet.
Al den viden, der høstes fra arbejdet med de nye, såkaldte velfærds-deviceses, samles og bruges i forskning.
På sigt skal den viden, man får i sundhedshuset, også bredes ud til andre faggrupper i Albertslund kommune, der kan bruge det i deres daglige arbejde.
"Samlet set kan man sige, at den nye rehabiliteringsafdeling er en slags "Mestring af eget liv" model 2. Første del var, at borgere skulle styrkes til at klare sig selv i eget hjem. Nu bygger vi oven på, får nye erfaringer og vil så senere udnytte dem til at dække hele sundhedsområdet. Først og fremmest for at give borgeren større livskvalitet", slutter Charlotte Kaaber Sørensen.