Fortsæt til indhold

Virksomheder skal selv finde dem

Tidligere vietnamesisk bådflygtning hjælper Hørsholm Kommune med integration af flygtninge

Samfund
Fred Jacobsen

Flygtninge, der kommer til Hørsholm og Fredensborg kommuner, bliver som udgangspunkt ikke erklæret jobparate af jobcentrenes sagsbehandlere.
Det betyder, at de ikke umiddelbart er klar til at påtage sig et lønnet job. Der skal andre aktiviteter til, før det kan ske.
Det ønsker Duc Nguyen, direktør i Jobs Partner, at lave om på. Han vil 'vende bøtten'.
"Målet er, at det i højere grad skal være virksomhederne, der søger efter den arbejdskraft blandt flygtninge, som de har brug for - og ikke, som nu, at det er jobcentrene, der skal fare ud og matche flygtningene med virksomhederne," siger Duc Nguyen, der selv kom til Danmark som vietnamesisk bådflygtning.
Et af midlerne er internetportalen www.flygtningeijob.dk, som Hørsholm Kommune har været koblet på siden oktober sidste år, og som siden januar i år også omfatter Fredensborg Kommune.
På hjemmesiden lægger flygtningene en beskrivelse af sig selv og et cv, så virksomhederne kan se, hvad flygtningene har at byde på.
Lige nu ligger der således 64 personbeskrivelser af flygtninge i Hørsholm på hjemmesiden, mens der fra Fredensborg, som har været med i samarbejdet siden januar, ligger fem personer med cv.

Hurtig afklaring

"Det er vigtigt, at det hurtigt bliver afklaret, hvilke kompetencer og kvalifikationer den enkelte har, så der hurtigt kan findes et match. Det kan også hurtigere medvirke til at afklare, om en person er jobparat eller ikke," forklarer Duc Nguyen.
Og det er hans virksomhed, Jobs Partner, der leverer oplysningerne:
Lige så snart det er bestemt, i hvilken kommune en flygtning skal være, tager en medarbejder fra virksomheden ud til det center, hvor den pågældende flygtning befinder sig, og afklarer, hvilke kompetencer og kvalifikationer personen har.
Disse data bliver sammen med en tilbud om virksomhedspraktik leveret til den pågældende kommune inden for 72 timer.

Allan Ludvigsen, centerchef for Arbejdsmarked i Hørsholm Kommune. Arkivfoto

Færrest er jobparate

En undersøgelse, som dagbladet Jyllands Posten offentliggjorde forleden, viser, at kun tre procent af de flygtninge, der kommer til landet, erklæres jobparate.
Det er en kategori, der beskriver, at personen ikke har andre problemer end det at være uden arbejde.
Med andre ord: Flygtningen er her og nu klar til at tage et job.
Stort set alle kommer dog i kategorien 'aktivitetsparate', som betyder, at der kan være sproglige, personlige og andre forhold, der gør, at personen ikke kan påtage sig et lønnet arbejde på en almindelig virksomhed.
Sådan er billedet også i Hørsholm og Fredensborg.
Det skyldes ifølge Allan Ludvigsen, centerchef for Arbejdsmarked i Hørsholm Kommune, at flygtningene sjældent har de sproglige og it-tekniske forudsætninger, der gør, at de er i stand til at lave den ugentlige opdatering på www.jobnet.dk, som er et krav for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Her skal der skrives cv og joblog på dansk for at dokumentere, at de registreringsmæssigt står til rådighed for arbejdsmarkedet på det landsdækkende jobnet-system.

Tanker et andet sted

"Ofte har de ved ankomsten traumatiske oplevelser i bagagen og bekymringer for deres efterladte familiemedlemmer, som gør, at deres tanker umiddelbart efter ankomsten er et helt andet sted end det at søge et job," forklarer Allan Ludvigsen.
Han mener ikke, at det afgørende er, hvordan den enkelte bliver registreret, men hvad der efterfølgende konkret bliver gjort for at finde et job til flygtningen.
I Hørsholm Kommune er 129 personer inde i det treårige integrationsprogem - og indtil videre er der ifølge Anja V. Johansen, leder af kommunens integrationsindsats, kommet 20 personer i job eller uddannelse.
De øvrige er tilknyttet arbejdsmarkedet gennem etablerede virksomhedspraktikker, lønnet praktik eller går på heldagsskole som forberedelse til en 9. klasses afgangseksamen eller på sprogskole og andet beskæftigelsesrettet tilbud.
I Fredensborg er ingen af flygtningene endnu kommet i arbejde, oplyser Birgit Bagge, chef for kommunens center for job og uddannelse.
Duc Nguyen mener, at sprog og kultur er de største barrierer for, at flygtninge kommer i job. Plus forventningsafstemning.
"Det er afgørende vigtigt, at flygtningen ved, hvad der nu skal ske. Hvad integrationsprogrammet består af, og at vedkommende for eksempel skal indstille sig på, at et job ikke nødvendigvis findes i den kommune, hvor vedkommende bor," siger han.


fakta
Hørsholm Kommune har aktuelt registreret 129 personer i integrationsprogrammet.
Af dem er 20 i job eller på SU
29 er i virksomhedspraktik
6 er i job med løntilskud
24 går på heldagsskole som forberedelse til 9. klasses afgangseksamen
33 går på sprogskole

Fredensborg Kommune har 76 registreret i integrationsprogrammet.
22 af dem er i virksomhedspraktik

Ti kommuner har tilsluttet sig www.flygtningeijob.dk.
I Nordsjælland er det Allerød, Furesø, Gentofte, Hørsholm og Fredensborg.


“Det er vigtigt, at det hurtigt bliver afklaret, hvilke kompetencer og kvalifikationer den enkelte har, så der hurtigt kan findes et match”
Duc Nguyen, direktør i Jobs Partner

“Ofte har de ved ankomsten traumatiske oplevelser i bagagen og bekymringer for deres efterladte familiemedlemmer”
Allan Ludvigsen, centerchef for Arbejdsmarked i Hørsholm Kommune