Er Jesus selvfed?

"Jeg er livets brød, opstandelsen og livet, den gode hyrde, verdens lys," og så videre...
Sådan prøvede vi i konfirmandundervisningen at finde ud af, hvem Jesus var, og hvad han stod for.
Så er det en af konfirmanderne konstaterer:
"Er Jesus ikke lidt selvfed?"
Og jo, man kan i hvert fald sige, at havde vi i dag mødt et sådant menneske, så var janteloven straks trådt i kraft:
"Du skal ikke tro, du er noget."
Sådan gik det også for Jesus. Det kostede ham livet, at påstå at han var verdens lys og livets brød. Det slipper man ikke gratis fra. I påsken blev han klynget op på et kors. Så kunne de vel få lukket munden på ham. At dræbe et menneske er at gøre ham tavs. Men de forregnede sig, sådan som magthavere så ofte forregner sig. For Jesus snød dem. Han rejste sig fra døden - levende kommer han os i møde og siger spis og drik af livets brød og vin. I det er der håb til modløse dage. Tilgivelse og nye kræfter.
Vi kan ikke nøjes med at klæde os smukt og smagfuldt. Vi kan ikke nøjes med at træne os slanke. Vi kan ikke nøjes med at spise sundt og økologisk. Vi kan ikke nøjes med at være vores eget omdrejningspunkt.
Ensomhed er livsfarligt. Vi er skabt til at leve i fælleskab. Vi kan få andre til at visne eller andre til at blomstre.
Den selvfede har kun sig selv som omdrejningspunkt. Men Jesus havde ikke sig selv som omdrejningspunkt. Han havde os, så vi kan blomstre og gro - i kærlighedens fællesskab. Han gav sit liv - og livets brød deles ud til os - på vor vandring fra vugge til grav. Værsgo og spis!