Du kan bare vente dig!

Mange børn har gennem tiderne fået den svada af deres mor, da hun arbejdede derhjemme:
- Du kan bare vente dig, til far kommer hjem, forlød det.
Det betød ikke noget godt. Det forventedes, at far satte børnene på plads, rettede de uvorne unger af og brugte enten den flade hånd (for det meste) eller et spanskrør.
De af læserne der har prøvet som barn at skulle gå en hel dag på at vente sig, kan sikkert tale med om, hvor skræmmende det er ikke at vide, hvad det er, man kan vente sig.
Maria - den udvalgte unge kvinde fra Nazareth - får at vide, at hun skal vente sig. Hun skal have et barn. Hun skal føde et helt særligt barn. Da hun ikke har været sammen med en mand, må det være mærkeligt at skulle vente et barn. Da hun blot er en helt almindelig ung kvinde fra Galilæa, må det være mærkeligt at skulle give liv til Guds søn.
Hun aner ikke, hvad der venter hende - af glæder og smerter - men hun tager det som noget godt. Hun tager det som et budskab fra vor alle sammens Far: Hun og verden kan vente sig noget godt. Derfor tager hun imod som en tjener. Hun siger ja. En større magt end hende selv har meldt sin ankomst i hendes liv, og det giver hende lyst til at lovsynge Gud.
Børnene, der kunne vente sig til far kom hjem ventede sig noget dårligt, fordi de stod overfor det ukendte. Når far så kom hjem, så skete det forhåbentlig en gang i mellem, at han afstod fra at straffe. Måske var han så glad for at se sine børn, at huskekager og endefulde ikke var hans fortrukne retter på menukortet.
Maria, der ventede sig et barn ud af det blå og ukendte, tog det som noget godt. Vores Far ville nu forbinde sig med jorden på en ny måde. Komme til verden med nåde og kærlighed gennem dette barn.
På søndag fejrer vi den søndag, der kaldes Mariæ Bebudelse, hvilket betyder, at nu er der ca. ni måneder til jul. Hør nærmere i en kirke nær dig.