Fortsæt til indhold

Bygningshøjde er forkert

Godt nok må der bygges i højden, men ikke så højt som først angivet

Samfund
Arkiv

Det omdiskuterede lokalplanforslag for Rådhuspladsen i Hørning angiver fejlagtigt bygningshøjden meget højere, end det var intentionen.
Det oplyser planchef Bente Hornbæk, Skanderborg Kommune, der beklager fejlen. Bygningshøjden i lokalplanen er netop omdrejningspunktet i debatten om lokalplanen.
Plancentret blev tirsdag 1. marts opmærksom på fejlen i Lokalplanforslag 1102 Rådhuspladsen i Hørning.
Det betyder, at det nu rettes. Samtidig forlænges høringsperioden til otte uger fra den dag, udgaven med rettelserne er offentlig.
Offentliggørelsen vil ske på Hørningsportalen og på kommunens hjemmeside, men der kan gå et par dage, fordi lokalplanen nu skal udsættes for et grundigt kvalitetstjek.
I en pressemeddelelse fra Skanderborg Kommune oplyser Bente Hornbæk om de forkerte og rigtige bygningshøjder:
Den 6-etagers bygning, der skulle kunne blive op til 18 meter høj, er blevet angivet til 26m. 4-etagers bygningerne, der skulle være 12 meter, er angivet til 16 meter, og den 3-etagers bygning, der skulle være 9 meter, er blevet angivet til 12,5 meter.
Planforslaget er bestilt hos en ekstern samarbejdspartner.
e.r