Ny frisør i Hammel med sjæl i saksen
Hammel løber ikke tør for frisører foreløbigt. Nu starter en ny i Østergade
En nyt skilt er kommet op på facaden på nummer 7 på Østergade i Hammel. Der står: George Frisør - med sjæl.
Indenfor møder vi George Radu, som lægger navn til skiltet.
“Det med sjælen betyder bare, at når vi klipper, så kommer det fra hjertet,” forklarer han.
Han arbejder i salonen sammen med sin mor, Angi, med start 1. marts.
De kom begge fra Rumænien for to år siden. Deres uddannelse har fundet sted i Rumænien.
Det danske sprog er ikke på toppen endnu: “Men jeg skal hurtig få lært noget mere. Jeg kan de danske udtryk, der har med klipning at gøre: “Maskine i siden og saks i toppen” lyder det på flot dansk.
“Vi kan lave alt det klassiske, men er også innovations-orienterede,” fortæller George.
Indtil nu har de hjulpet til hos søsteren i hendes salon i Bjerringbro.
At det blev Hammel, der får en chance, er lidt af en tilfældighed.
I starten klipning for 100 kr.