Fortsæt til indhold

Tv-vært Ane Cortzen er ny kulturchef hos Kähler

Samfund
Arkiv

Ane Cortzen forlader nu jobbet som TV-vært hos DR og tiltræder i en nyoprettet fuldtidsstilling som kulturchef hos Kähler-koncernens restauranter, oplyser Kähler i en pressemeddelelse.
Her kommer hun til at arbejde med nye, underholdende og kulturelle tiltag hos 'Kähler Villa Dining' i Risskov samt 'Kähler Spisesalon' i Aarhus C plus 'Kähler i Tivoli'.
Ane Cortzen er nok bedst kendt fra DR-programmerne 'TV!TV!TV!' og 'Made in Denmark'. I 2011 blev hun kåret som Årets Bedste Kvindelige Tv-vært af Politikens læsere.
Men nu venter der altså hende en noget anden arbejds-fremtid. Jobskiftet sker fra 1. marts.
Ét af de første projekter, som Ane Cortzen kaster sig over i sin nye stilling, bliver Kähler-restauranterne som ramme om kunst- og kulturevents. Under arbejdstitlen Kählers Søndags Saloner inviteres gæsterne indenfor til underholdning og samtale om tidsaktuelle emner og møder med prominente kulturpersoner.

/CSJ