Djurs Handi Fodbold fik guld og bronze med hjem fra Malmø
Ny succes for Djurs Handi Fodbol
Djurs Handi Fodbold kom hjem med både en guldmedalje og en bronzemedalje fra Malmø Open i weekenden 13. og 14. februar. Det er klubbens første stævne uden for Danmark. Stævnet var et 40 års jubilæums stævne afholdt af FIFH (Foreningen for Handicap idræt), og der var 18 forskellige sportsgrene til stede inden for Handicap idrætten.
I alt var Djurs Handi Fodbold af sted med 26 personer fordelt på spillere, trænere, forældre, ledsager og pædagoger.
Målscore på 58-6
Djurs Handi Fodbold deltog med to hold, og de kom i hver sin gruppe. I Djurs Handi Fodbold 2, som var det bedste hold, havde to spillere med fra en anden klub. Djurs Handi Fodbold 1 bestod udenlukkende af egne spillere, som var en blanding af U-15 spiller og C-rækkespillere.
Djurs Handi 2 vandt alle deres fem kampe om lørdagen. Om søndagen spillede de to kampe, som de også vandt, og efter disse syv kampe havde de en målescore på 58-6. Det blev til sejr både i semifinalen og finalen, og dermed var pokalen og guldmedaljen hjemme for holdet og træneren Pia Johnsen.
Rejste sig i bronzekampen
Djurs Handi Fodbold 1 havde det lidt sværere. Efter deres fem kampe om lørdagen havde de en uafgjort og fire tabte kampe, dog uden de helt store nederlag.
Om søndagen ændrede de taktik, idet begge hold skulle spille samtidig. I stedet for den faste træner blev det så hjælpetræner Per H. Lund Jensen, som skulle guide de unge spiller. Det gik godt, og de vandt den første kamp 3-2 og den sidste gruppekamp med 3-1. Herefter ventede semifinalekampen i Div. 4. Her måtte de dog inkassere et nederlag, men de rejste sig i bronzekampen og vandt med 3-1.
-ab