Fortsæt til indhold

Optiker kigges efter i sømmene

Samfund
Arkiv

Synoptik i Skanderborg er endnu en gang blevet certificeret af Dansk Standard.
Det er tiende år i træk, at butikken i Adelgade får det nationale kvalitetsstempel.
Efter et auditørbesøg i butikken, hvor synsprøve og kontaktlinseundersøgelse blev kigget efter i sømmene, har Dansk Standard nemlig tildelt butikken den efterstræbte certificering.
”Vi er selvfølgelig stolte. Vi arbejder benhårdt hver eneste dag året rundt for at yde den bedste service og rådgivning, men derfor er man jo altid lidt spændt, når man bliver kigget over skuldrene af et par ekstra opmærksomme auditørøjne,” siger butikschef Vicki Koefoed i en pressemeddelelse til Lokalavisen.
Synoptik er den eneste danske optikerkæde, som certificeres af en uvildig kvalitetssikringsinstans.
Sådan har det været siden 2007, hvor Dansk Standard første gang kortlagde kædens synsprøve-metodik.
Synoptik i Adelgade tilbyder således en Certificeret Synsprøve.
e.r