Fortsæt til indhold

God modtagelse af synshal i Karlslunde

A2Auto har med succes åbnet en synshal i forbindelse med værkstedet.

Samfund
Af Søren Lindquist

UDVIKLING A2Auto i Karlslunde, der er et frit DBR - og AutoMesterværksted, servicerer alle biler på markedet i dag, uanset fabrikat, model og årgang.
I efteråret 2015 valgte man at supplere forretningen med en synshal, for også at kunne tilbyde kunderne at få synet sin bil i Karlslunde. Og allerede i dag, få måneder efter, er man bekræftet i, at det var en helt rigtig beslutning.
- Ideen til at åbne en synshal udsprang først og fremmest af, at der i forvejen ikke var en synshal her i området.
Med mere end 40 års historie for værkstedet er vi godt kendt i lokalområdet og har mange faste kunder, som jo også har behov for at få synet bilen ind imellem. Og den nye synshal er blevet rigtig godt modtaget.
Strømmen af kunder vokser stadig, så vi er glade for at vi tog beslutningen, fortæller indehaver Søren Ejsing.