Islandsk vintergæst på stranden
Hvor Skæring Bæk løber ud i Kaløvig, har der gennem årene lagt sig enorme mængder af sand, og ved lavvande er der sandbanker med store flokke af måger. Mågerne holder sig i ro, hvis de da ikke lige bliver jaget op af en løs hund eller nogle mennesker, der går ud på bankerne.
Heldigvis blev marken omkring bækken og langs Skæring Havvej fredet for mange år siden. I 1963 fandt Overfredningsnævnet, at “de åbne arealer omkring Skæring Bæk har æstetisk betydning for almenheden. Landbrugsjorden skal forblive landbrugsjord”. Det har sikret et herligt udsyn over vigen med Mols i baggrunden, og den åbne adgang til stranden giver fugleoplevelser året rundt. Især ved lavvande. Nu ses den islandske rødben blandt mågerne. Den er meget mindre end dem, men ikke svær at få øje på.
Den kendes let på sine røde ben og det lange, stærke og lige næb, der er rødligt på den inderste del.
Altid i bevægelse
Rødben er i bevægelse hele tiden. Den piler rundt i modsætning til mågerne. Der kan godt være flere rødben, men de går hver for sig. En gang imellem letter en af dem og lander i nærheden af en anden, men det varer ikke længe. Så vader de atter rundt og stikker næbbet ned i sandbunden og søger orme, snegle og andre smådyr. De vader så langt ud, at vandet går dem til bugen, og de kan godt svømme over dybere steder.
Den islandske rødben er trækgæst, men den ankommer tidligt og kan være her fra august til april. Flest slår sig ned i vadehavet, men også i Nord- og Vestjylland. Der kommer flere og flere af dem, og den islandske er for længst blev sikker vintergæst her i Kaløvig.
Smart ynglefugl i Danmark
Om sommeren yngler en anden art rødben, den skandinaviske rødben, i Danmark. Den trækker længere syd på om vinteren. Den er mindre end den islandske, og altså kun sommergæst.
Parrene yngler første gang i et – to års alderen, og holder gerne sammen i mange år. De får fire pæreformede æg, som begge forældre skiftes til at ruge. De foretrækker græsenge eller strandsøer.
Reden placeres på et tørt sted i en græstue. Den rugende rødben trækker græs hen over, så det ligner et telt, og reden ikke er til at få øje på. Dunungerne bliver der kun en dags tid. Så snart de kan bevæge sig af sted, føres de af forældrene hen, hvor der er føde at finde. De passer på de små ved at skrige op, når noget truende nærmer sig. Dels for at skræmme fjenden væk, dels for at advare de små, der gør sig usynlige ved at trykke sig musestille. Spektaklet breder sig, og larmen bliver øresønderrivende. Efter 25 - 35 dage kan ungerne flyve, og de må så tage vare på sig selv og finde ud af flyve syd på.
Rødben kan være heldige og blive meget gamle. Den længstlevende, danske blev 26 år og 10 måneder. Den fik ring på som voksen i sommeren 1959 og blev fundet i Spanien i 1985.