An Englishman in New York

BRØL ”Sheriffen ved, at vi er her!”
Jeg har andægtigt hørt efter, hvad ingniørerne siger: V8-motor. 550 hestekræfter. Nyt firehjulstræk. Og en helt masse andet. Og så pludseligt kom den der sætning: ”The Sherif knows, we are here!”
Det er jo en anden måde at sige, lad nu være med at få en fartbøde … Jo, tak. Vel er jeg i New York, vel skal der masseres en speeder, der har direkte forbindelse til 550 heste. Men en fartbøde i USA? Ohh, my God!
I en gade, der kunne bruges til kulissen til en film, holder de – i runde tal 20 nye, åbne Jaguar F-Type med den største motor, den bedste gearkasse og med træk på alle fire. Jaguar F-Type R AWD Convertible.
Jeg er teamet op med en kollega fra Norge. ”Du kører først,” siger jeg.
Temperaturen er på ingen måde New Yorker-hot. Men for den da, vi skal da have kalechen ned. For en åben sportsvogn med kluden oppe? No way.
Høje huse er meget høje i NY, især her i kvarteret. Men med kalechen nede er et jo bare at lægge nakken tilbage og indånde solen og lade øjnene følge bygningerne hele vejen op.
Hvis jeg havde glemt, hvor godt en V8 kan lyde, bli'r jeg mindet om det nu. I startmode nynner udstødningen en flot melodi. Når en finger lige trykker på knappen med tegning af to udstødningsrør, strammer alt sig op – og paukerne kommer ind.
Og med kalechen nede er det fuld ouverture uden filter af nogen art.

Hvordan føles 550 hk?

Selvfølgelig er der grænser for fart i en by, hvor der endnu er ridende politi. Så vi følger bare morgentrafikken ad Riverside Drive ud ad New York med retning nord.
Hvordan er det nu 550 hk under højre fod føles? Efter Mr. Norway er jeg bag rattet.
Og helt ærligt: Jeg havde måske glemt det.
Så allerede ved bare halv speeder, letter jeg lige foden. Awesome, som enhver amerikaner udbryder, når noget skal i en særlig liga. Eller en Jaguar F lægger fra land.
Min kollega var bag rattet i New Yorks gader. Men faktisk er jeg den heldige – for dette her:
Jaguar F version 550 i retning Monticello ad veje, der ikke bryder sig om at gå ligeud.
Dét er awesome. Det er sportsvognskørsel i sin reneste form.
Her er plads til at accelerere, masser af sving til at konstatere, at indstyringen er om ikke knivskarp, så skarp. Med kulfiberbremser og greb, der aldrig gi'r op. Og med dagens temperatur bliver varme bremse eller smeltede dæk aldrig et tema.

Sportsvogn på racerbanen

Vel kan der køres sportsvogns-rigtigt ude på vejene – men ”the Sherif knows we are here.”
Så Jaguar indbyder til et par omgange på en racerbane. Thank you. De mange kilometer snoede asfalt kalder sig Monticello Circuit. Der køres ikke rigtigt race her – her handler det mere om de riges track days, hurtige kørekurser og arrangementer som det i dag med Jaguar.
F med træk på alle fire hjul beviser her, at den accelerer som ind i himmelen, når den får lov. Virkeligt spark i ryggen og den der sugende fornemmelse, der bliver ved og ved, når der virkelig strækkes ud. Og det gør der her.
Med 550 hk under højre fod skulle der være effekt nok til at tvinge bagdækkene til at gi' slip. Men nej! Firehjulstrækket forhindrer, at englænderen forvandler sig selv til en driftbil. Bagenden holdes inde på plads. Når skrideren kommer, sker det over forenden.
Vi skal syd over igen. Tilbage til the Big Apple. Vi har konstateret, at englænderen her kan alt det med at køre effektivt med G-påvirkninger. Nu afprøver vi det modsatte: Cruising.
At køre blødt, afslappet, med god musik i ørerne og behagelig duft, der kilder næsen. Og selvfølgelig kan den det. Kørestilling perfekt, rattet kravler næsten af sig selv op i hænderne, og styringen er balanceret det helt rigtige sted.
Og ja. Vel vidste sheriffen, at vi var der. Men nej, vi mødte ham ikke.