Fortsæt til indhold

Roskildepige starter service-og logistikvirksomhed

Kitte Filtenborg har med udgangspunkt i mange års erfaring i transportbranchen valgt at starte sin egen virksomhed.

Samfund
Arkiv

IVÆRKSÆTTERI Efter mere end 20 år i den benhårde transportbranche springer Kitte Filtenborg ud som selvstændig og har etableret virksomheden Trusted Service.
Trusted Service er en service -og logistik virksomhed, der hjælper virksomheder med transportopgaver/løsninger, såvel internt som eksternt.
Kitte Filtenborgs karriere i transportbranchen startede først i 90erne hos Post Danmark, mens hun læste på Handelshøjskolen i København.
Hurtigt udviklede hendes rolle sig fra at køre post til at være en del af salget i Post Danmark.
Gennem de næste mange år blev det til meget forskellige jobs inden for salg, lige fra opgaver som Lead Qualifere, til salgstræner, og seneste job var i den globale virksomhed DHL Express, hvor Kitte havde ansvaret som Key Account Manager for deres strategiske kunder.
Nu er det Trusted Service det gælder, og som hun brænder for.
- Det at starte min egen virksomhed handler i høj grad om at få muligheden for at arbejde med det, jeg brænder mest for: at bygge relationer til kunder ved at lave skræddersyede løsninger og levere et højt serviceniveau, fortæller Kitte Filtenborg.
Hele konceptudviklingen af Trusted Service startede med, at Kittes faste kunder efterspurgte forskellige betroede løsninger med et højt serviceniveau.
Mange virksomheder syntes det var svært at finde den helt rigtige samarbejdspartner til at løse deres transportopgaver.
Både offentlige og private virksomheder er i dag meget bevidste omkring for høje interne omkostninger, og mange har måske allerede udliciteret deres forskellige services til eksterne virksomheder inden for rengøring, reception eller kantiner.
Så hvorfor ikke også gøre det inden for transport? Man har måske en mand eller to ansat til at køre rundt i firmabiler og sørge for virksomhedens transport.
Måske har man i perioder ikke nok opgaver til en hel arbejdsdag, og dertil kommer omkostninger til vedligeholdelse af bilerne.
- Det er så der vi kommer ind i billedet. Vi overtager opgaverne, og virksomhederne sparer tid og penge, blandt andet fordi de slipper af med tunge faste omkostninger, fortæller Kitte Filtenborg.

sl