Langenæskirke gør status efter 50 år

jubilæum For de fleste mennesker er det et af livets helt store milepæle at fylde 50 år. Det fejres som regel med fest, taler og refleksion over højde- og lavpunkterne, som har indtruffet sig i det første halve århundrede. Omskrevet til kirkeår, er 50 somre stadig tidligt i livet. I hvert fald for langt de fleste kirker i Danmark. Men ikke desto mindre er det blevet tid til status for jubilaren, Langenæskirke, som til anledningen på søndag, holder en festgudstjeneste, jubilæumsreception samt en udstilling, der viser Langenæskirken gennem tiderne.

Pioneråndens begyndelse

Da kirken bliver indviet 13. marts i 1966, er det starten på en herskende pionerånd i sognet. Med fyldte gudstjenester, ansvarsfølelse og et udtryk for en mere stabil tid efter krigen, er Herrens hus et samlingspunkt for borgerne i området. “Kirken er delvist bygget for husstandsmidler. Det vil sige, at det også var lokalsamfundet, der finansierede bygningen. Så der var en større fast gruppe mennesker, som benyttede kirken kontinuerligt,” fortæller Anne Ehlers, der blev sognepræst i kirken i 1996. “Da jeg blev ansat som sognepræst, var der også en fornemmelse af, at vi havde godt fat i lokalsamfundet. Og det betød, at vi stadigvæk havde pionerånd og ansvarsfølelse blandt menigheden, de frivillige og det øvrige personale i kirken, siger Anne Ehlers.

På træk i Langenæs

Hvor guds hus på Langenæs tidligere havde godt fat i borgerne, er området i dag blevet et helt andet, end da de kristne ritualer for første gang fandt sted i bydelen. “I dag er folk på træk på Langenæs. Det er for det meste unge, der læser på universitetet, eller unge familier, som bor her i kortere perioder. Der er en ældre generation, men dem er der færre af end tidligere. Det betyder, at vi ikke ser så mange mennesker til gudstjenesterne længere,” forklarer Anne Ehlers. Udviklingen er ikke enestående for 50 års-fødselaren. Det kniber med at få især de unge i kirke - ikke kun i Langenæskirke, men også i kirker landet over. Det ærgrer sognepræst, Anne Ehlers, der mener, at Langenæskirke, såvel som andre kirker, kan skabe rum og fordybelse i et anderledes og mere hektisk samfund i dag, end da kirken begyndte. “Der er opgaver i samfundet - lokalt og nationalt - som kalder på os. Vi kan skabe rum, refleksion og dialog i en tid, hvor der for eksempel er en flygtningeudfordring, som vi også kan hjælpe med. Men kirkerne kan ikke klare det selv - heller ikke Langenæskirke. Det kræver flere hænder i form af frivillige i kirkerne,” siger Anne Ehlers.

Bredere lokalt samarbejde

Selvom Langenæskirke tilbyder fyraftensgudstjenester til de travle og babysamlesang til de unge mødre, så efterlyser Anne Ehlers kontinuitet blandt kirkegængerne. Jeg så gerne, at der kom flere i kirke. Men jeg kan godt forstå, hvorfor forældre til småbørn prioriteter anderledes. Vi skal være bedre til at inddrage lokalsamfundet. Derfor vil jeg holde nogle møder med andre lokale aktører, så vi sammen kan styrke lokalsamfundet.”