Skovsnegle i mange farver

Her ser du tre arter skovsnegle, som alle findes i kommunens skove.
Vi har desværre også fået indslæbt den Iberiske Skovsnegl, kaldet dræbersneglen. Den springer vi over i denne omgang.
I udgangspunktet er snegle nyttige dyr : De æder og nedbryder dermed visne blade, ekskrementer, døde dyr mv. Og de bringer næringsstofferne tilbage i naturens kredsløb.
Den sorte skovsnegl findes naturligt i danske skove, og det samme gør den hvide skovsnegl, som er en variant af den sorte.
Den røde skovsnegl er taget med hjem fra en ferie i Harzen først i 1900-tallet og udsat ved Silkeborg. Den findes nu mange steder, spredt af mennesker.

En snegl på vejen...

Ifølge My Fair Lady er ”en snegl på vejen et tegn på regn i Spanien!” - det er det nu også i Danmark.
Sneglene kommer især frem i fugtigt vejr – du har fulgt deres vej på de slimede spor.
Sneglene bevæger sig frem på deres fodbræmme: En muskel, der udksilder slim og på den måde letter bevægelsen.
Den enkelte snegl er på samme tid både han og hun – de er hermafroditter - og de kan altså alle lægge æg. Men en parring mellem to snegle er dog nødvendig for at kunne lægge befrugtede æg.
De voksne snegle blev fotograferet i sommer, og de døde hen på efteråret. Men inden nåede de at lægge æg. De fire-fem millimeter store æg blev lagt på fugtige steder under sten, brædder og lignende.
Ungerne har skjult sig for vinteren, og vi kan glæde os over, at de kommer frem til foråret – klar til deres nyttige opgaver.