Marxisme, smøger og frigørelse

Selvom de gæstende børn er små, afkoder de hurtigt situationen. Ned på gulvet og lege med det patinerede legetøj, og alt, hvad der kan pilles ved, pilles der ved.
De mere voksne besøgende går rundt med brede smil og udtryk af nostalgi.
“Ej, kan du huske det?” og “Sådan en har jeg ikke set i hundrede år” udveksles i mange varianter, mens det grå guld går og tager tingene med en større selvfølgelighed. Enkelte må forklare børnebørnene, hvad de mere obskure rekvisitter er til.
Vi er i 'Red Barnets børnehave Rosenvang”, som den nyåbnede 'institution' i Den Gamle By hedder, og året er 1974.
Børnehaven ligger på førstesalen, lige over Bent J, og stemningen er sat, fra man kommer ind i de små lokaler. Plakater om faglig kamp, orange linoleum på gulvene, børnemøbler i lakeret træ samt askebægre, der får det til at gibbe i gæsterne fra 2016, fortæller os, at vi er kommet til 1974.

Forudsætning for velfærd

“Børnehaven er for mig at se en grundpille i velfærdssamfundet, og i 70'erne skete der en kæmpe stigning i børn, som kom i børnehave,” fortæller Martin Brandt Djupdræt, der er overinspektør i Den Gamle By, og fortsætter:
“Det hang sammen med ligestillingen, og at kvinderne kom på arbejdsmarkedet. Børnehaverne var i høj grad en forudsætning for ligestillingen i og med, at kvinderne nu kunne komme ud.”
I starten var hovedparten af børnehaver drevet af private, ofte fonde, men i løbet af 70'erne overgik de mere og mere til offentligt regi, ligesom at pædagoguddannelsen også blev formaliseret.
Tilbage i børnehaven har nogle børn i seksårsalderen fundet vej til lederens kontor, hvor de på mange måder opsummerer historien om børnehaven dengang og nu;
“Det ligner da min børnehave,” siger den ene, mens den anden begejstret peger på bordet med batikdug og udbryder:
“Se, der har siddet en og røget cigar og læst bøger” og hentyder til et askebæger fuld af Prince-skodder og litteratur med titler som “Marxistisk pædagogik” og “Klassekamp for børn”.

Som tiderne skifter

Mens rammerne på mange måder er forblevet de samme, har mange andre ting forandret sig med samfundet.
“Der var færre børn per voksen dengang, men sikkerheden var en anden. Pædagogerne kunne ryge og drikke kaffe, mens de var sammen med børnene, og brandfarereglerne var anderledes. Kropsligheden så man også anderledes på, og vi har et uddrag fra et referat fra et forældremøde, som lyder 'Psykologen pointerede, at onani er naturligt, og at den kropslige berøring er meget vigtig for børnene.' Det var et udtryk for tidens frisind, og at seksualiteten skulle ikke længere fortrænges. I dag er det nok mere frygten for pædofile der skrives om, når emnet er om børn og seksualitet,” forklarer Martin Brandt Djupdræt.
Tilbage i børnehaven går gæsterne stadig og leger, piller, griner og mindes, og især minderne er en vigtig del af 1974-byen.
“1974-projektet er en måde at stille ind på sin egen historie, og her er børnehaven jo oplagt,” fortæller museumsinspektøren.