Fortsæt til indhold

Påske, salmer og koncerter

Samfund
Arkiv

Der er mulighed for en del koncerter og oplevelser ud over det sædvanlige i kirkerne her til påske.
Her er et uddrag.

Klezmerduo

Palmesøndag 20. marts kl. 15.00-17.00 i Røgen kirke: Oplev Klezmerduos fantastiske musikalske fortælling om jødernes flugt fra Danmark til Sverige i 1943. I en ramme af jødisk klezmermusik fortæller og synger duoen, Henrik og Ann-Mai-Britt om de danske jøders flugt og om alle de danskere, som satte livet på spil for at hjælpe. Det er gratis.

Meditiation i kirken

Meditativ forårsgudstjeneste i Grundfør kirke. Onsdag 16. marts kl. 19.00. Medvirkende er fløjtenist Birgit Sofia Kjær, organist Birgitte Hyldgaard Rathje og sognepræst Eva Graabek.

Påskesalmerne genopstår

Når Aidt kirke tirsdag 15. marts slår dørene op for en påskekoncert, er det med de gamle påskesalmer i ny forklædning.
Sangerinde Lise Petersens opførelse af påskesalmerne er i en helt ny rytmisk lyd, inspireret af folke, pop og nordisk visetradition.
“Påskesalmerne er utrolig voldsomme og stærke i deres billedsprog. For eksempel behandler salmen "Hil dig frelser og forsoner" store emner som liv, død, skyld og opstandelse, og det kalder jo på store musikalske virkemidler, siger Lise Petersen. Hun medbringer sit band til koncerten i Aidt kirke.
De er fri adgang til påskekoncerten. Alle er hjertelig velkommen.