"Vi tager kraftigt afstand fra de radikale imamer"

Det er ikke fordi, den røde mursensvilla midt mellem fabriks- og lagerbygningerne på Rugmarken i Farum, gør meget stads ud af sig selv. Faktisk ingenting. En efterladt fodbold på den lille græsplæne foran huset men bag trådhegnet, er det eneste, der vidner om, at det ikke er en produktionsvirksomhed, der gemmer sig bag husets mure - og så lige de mange - primært ældre mænd - med muslimsk baggrund, der hver dag kommer til huset for at bede og tale om dagligdagen.
Den røde mustensvilla er nemlig en moske, og den har godt 250 medlemmer. Flest mænd men også kvinder og børn, der kommer fra hele Furesø men også fra de omkringliggende byer som Slangerup, Ganløse, Allerød, Bagsværd og Lyngby.
Furesø Avis er blevet inviteret indenfor i moskeen af formanden Sabri Atintas og moskeens talsmand Hasan Yilmaz, der også er medlem af Furesø Byråd. Den lokale imam skulle også have været der, men han er blevet forhindret på dagen. Ønsket er at vise et andet billedet af de danske muslimer end det, dokumentaren 'Moskeerne bag sløret' på TV 2 har vist de seneste uger.
"Det er vigtigt for os at vise furesøborgerne - og alle andre - at vi tager kraftig afstand fra de udmeldinger, som imamerne på tv er kommet med", siger Hasan Yilmaz, mens han viser rundt i selve moskeen, der er et stort rum med et gulv beklædt med et tykt, blødt, lysegrønt tæppe. Bagerst hænger et tungt blåt gardin, der kan trækkes for, så det skærmer en del af lokalet af. Den plads er til kvinderne. Men selvom kvinderne skal sidde bag gardinet, når der er bøn i moskeen, har det intet med kvindeundertrykkelse at gøre, mener Hasan Yilmaz.
"Faktisk handler det om at rette fokus mod bønnen. Derfor må manden ikke distraheres af kvinden", forklarer han.

Baggrund gør en forskel

Moskeen i Farum har navnet Dansk-Tyrkisk Kulturforening, og netop den tyrkiske baggrund gør en stor forskel i den måde, den islamiske tro praktiseres på fremfor i de moskeer, der afdækkes i TV 2-dokumentaren, der alle har arabisk baggrund.
"Muslimer, der udspringer fra Tyrkiet har en kritisk tilgang til Islam og Koranen, og det betyder, at vi har en helt anden holdning til modernisering af vores tro", forklarer Hasan Yilmaz og fortæller, at for dem er næstekærligheden et af de vigtigste punkter i troen.
Den forskel har Sadi Tekelioglu, der er forfatter og Tyrkiet-kender, og som TV2.dk har brugt som islam-ekspert, også været fremme med.
"Der er flest tyrkiske moskeer i Danmark, og de er toneangivende og undersøger også kritisk deres religion og sikrer sig, at danske værdier, dansk samfund og demokrati og islam er foreneligt", udtalte han forleden til tv2.dk.
Her fortalte han også, at de tyrkiske imamer har en helt anden uddannelse end de imamer, man har set på tv, og det er rigtigt, understreger Sabri Atintas.
"Faktisk er det sådan, at der er en lang uddannelse bag det at blive tyrkisk imam. Først og fremmest skal man for at kunne komme til eksamen fremvise et fem-årigt universitetsdiplom", fortæller han og forklarer, at den tyrkiske regering bestemmer, hvem der kan blive imam.
"I dag er det sådan, at de tyrkiske imamer i Danmark helst skal være vokset op her. Lige nu har vi faktisk en fra Farum, der er i Tyrkiet for at uddanne sig til imam", lyder det fra den lokale formand, som også fortæller, at en menighed faktisk kan smide en imam på porten, hvis han er for radikal i sine prædikener.
“En imam i en tyrkisk moske er pålagt udelukkende at uddanne menigheden i Islam. Det er faktisk direkte forbudt, hvis han taler politik”, lyder det fra Hasan Yilmaz, der også fortæller, at for nogle år tilbage sørgede menigheden i Farum for, at en imam blev sendt tilbage til Tyrkiet.

Fornyelse er nødvendig

Både Hasan Yilmaz og Sabri Atintas har forståelse for, at de fleste danskere, der har set dokumentaren 'Moskeer bag sløret' er forargede over det, de har set og den form for parallelsamfund, som de viste muslimer lever i.
“Med den arabiske tilgang til Islam, glemmer man fornyelsen, og det gør det svært at integrere troen i et moderne samfund”, forklarer Hasan Yilmaz og fortsætter:
“Vi - altså sådan nogle som Sabri og jeg - der er andengenerationsindvandrere bør hele tiden holde fast i, at fornyelse er nødvendig. Vores fædre var med til at bygge moskeen her i Farum op.Det var tilbage i 1994. Dengang havde de udelukkende brug for et sted at bede.De var jo gæstearbejdere, og dengang tænkte man ikke på integration, men det gør vi altså i dag”, siger Hasan Yilmaz og understreger, at meget af det arbejder, der finder sted i moskeen på Rugmarken, handler om at værdsætte demokratiet og ikke mindst ytringsfriheden. Også selvom det ikke er alle i menigheden, der bryder sig om det.
“Der er nok uundgåeligt, at der er nogle, der er mere ekstreme end andre. Sådan nogle er der også her, og de ser helt klart skævt til mig, fordi jeg er gået ind i lokalpolitik.Det er demokrati, og det bryder de sig ikke om. Men sådan er det”, lyder det fra Hasan Yilmaz, der samtidig fortæller, at den lokale imam har forbudt en gruppe af muslimer at komme i moskeen.
“Der er en gruppe af salafister her iFuresø, og de er ikke velkomne i vores moske”, siger han.

“Sharia er den gamle tro”

Mens imamerne i tv-dokumentaren i den grad har påbudt deres menigheder at leve efter Sharialoven, der er et system af juridiske regler og love, som udviklede sig i islamisk teologi i 700-900 tallet og som blandt andet omfatter stening af kvinder, hvis de er utro, tager Hasan Yilmaz og Sabri Atintas kraftig afstand fra det.
“For mange er Sharia et begreb, der anviser, hvordan en muslim bør leve.Det handler om etik og moral. Men forfærdelige ting som stening kan man selvfølgelig ikke gå ind for. Det er den gamle tro. Ligesom Det Gamle Testamente i Kristendommen.Her står der også noget om stening som strafmetode, men det bruger man jo - heldigvis - ikke i et moderne samfund”, siger Hasan Yilmaz.

Åbenhed er vejen frem

For både Hasan Yilmaz og Sabri Atintas er vejen frem til en bedre integration åbenhed.
“Derfor kommer vi også til at åbne vores moske i langt højere grad end tidligere. Vi vil gerne vise andre, hvad det er, vi laver. På den måde kan vi i højere grad tage del i og blive en aktiv del af samfundet”, siger de.