Fortsæt til indhold

Marie Frank synger

Ny udstilling på Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup om den østjyske mad åbner i dag, tirsdag 8. marts, klokken 13.30

Samfund
Arkiv

Den selvforsynende husmor, konen i frysehuset og fruerne til kaffeselskabet kommer til orde i en ny udstilling på Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup. Den åbner i dag, tirsdag 8. marts, klokken 13.30. Sangerinden Marie Frank vil ud over at åbne udstillingen også underholde med flere akustiske numre.

Udstillingen udspringer af et længerevarende forskningsprojekt, hvor museet har undersøgt det østjyske område for særlige serveringer. Man kan blandt andet se en husmoder i køkkenet, en kvinde i frysehuset vise indholdet i en af fryseboksene og opskrifter på retter og måder at tilberede måltider på til hverdag og fest.

”Du kan også høre fruerne snakke og sladre lidt, mens de til kaffeselskabet nyder de dejligste kager”, fortæller museumsinspektør Anette Stavensø Møller.

Udstillingen kan ses frem til 23. oktober 2016.

Håndskrevne kogebøger

Undervejs i forskningsprojektet fik Dansk Landbrugsmuseum overleveret en del personlige opskrifter og desuden hele håndskrevne kogebøger.

I forbindelse med forskningsprojekt er der udarbejdet en artikel, som kan læses i bogen Mad og Regionalitet udgivet af Dansk Landbrugsmuseum.