Fortsæt til indhold

Varebiler i perfekte omgivelser

Alle ved, at når man køber en Mercedes, så er eksklusive omgivelser, professionel service og kvalitet i alle dele af salget en selvfølge. Sådan er det også, når man køber sin erhvervsbil hos Ejner Hessels nye Van ProCenter i Roskilde

Samfund
Af Ulrich Wolf

BILER Når man går ind på den store parkeringsplads hos Ejner Hessel A/S i Roskilde, breder det lokkende syn af Mercedes-biler i alle størrelser og former sig.
Man forventer, at når man træder ind i det lækre hus, så skal man forkæles, hvad enten man skal købe, kigge eller prøve. Den forventning kan man lige så godt have, hvis man skal købe en erhvervsbil, eller en Van, som det også hedder.
Mange steder er købet af en håndværkerbil bare noget, der sker henne i hjørnet, hvor det er tydeligt, at man ikke satser på erhvervsdelen.
Men ikke hos Mercedes-Benz i Roskilde.
Ejner Hessel A/S blev for et år siden certificeret Van ProCenter i hele Danmark, altså intet mindre end den perfekte varebilsforhandler af Mercedes erhvervsbiler.
Det stiller helt nye krav til medarbejderne og giver helt nye muligheder og oplevelser for kunderne.

- Der er kun 70 forhandlere i hele Europa, fordi kravene er så skrappe til os. 18 af dem er Ejner Hessel. Det betyder meget for vores kunder. Det har ofte været en lidt stedbarn-oplevelse at handle varebiler. Men ikke hos os. Det er en lige så eksklusiv totaloplevelse at købe en Van hos os som en personbil. Mercedes er et premium-brand og det vil vi vise frem, siger Hüseyin Aydemir, regions-salgschef hos Ejner Hessel A/S.
Det store bilhus har fået sin egen separate afdeling til de udstillede varebiler, der er lige så eksklusiv som resten af huset. Egen indgang og eget professionelt salgsteam, der lever op til alle de kvalitetskrav, som man forventer af en Mercedes-forhandler.
- Vi har strenge krav til opfølgning, fremtræden i salgsafdelingen, service og vi har naturligvis professionelt personale, med speciale i varebilerne. Vi har eget værksted, der har åbent til klokken 22. Det betyder, at man stort set altid kan komme med sin varebil, hvis der er noget galt.
Vi reparerer den, giver kunden en lånebil og så er den hurtigst muligt på vejen igen. Vores kunders biler er deres vigtigste værktøj og en skade skal ikke stoppe deres forretning, siger Hüseyin Aydemir, som også pointerer, at servicen inkluderer 24 timers vejhjælp, stort udvalg af markedet lækreste varebiler, udvidede åbningstider i forretningen, attraktiv finansiering eller leasing og mange andre tilbud.
- Der er altid adgang til en erstatningsbil. Vi har egne p-pladser og selvfølgelig et eksklusivt miljø til vores kunder. Vi har et rigtig stort opland og rigtig mange virksomheder som kunder og vi vil vise, at de er rigtig vigtige for os, siger salgschefen.
Han understreger, at Mercedes-Benz egentlig hele tiden har haft den opfattelse, men at det er nu er besluttet, at man vil gøre alt for at fortælle og ikke mindst vise sine erhvervskunder, at Mercedes-Benz er den bedste partner, når man skal holde sin forretning kørende.
- Vi har biler til alle behov, nogle af markedet bedste biler og med en lang udstyrsliste, som man måske slet ikke troede findes til Vans.
Når man køber en Mercedes Van skal bilen selvfølgelig være af ypperste kvalitet. Det ved vi, at de er. Men det skal også være en totaloplevelse at købe den og holde den kørende, uanset hvornår.
Derfor arbejder vi benhårdt hver dag på at leve op til at være Van ProCenter, til glæde for vores kunders forretning, siger Hüseyin Aydemir, der tydeligvis er stolt af at stå i spidsen for en afdeling og et bilhus, der har taget salg af erhvervsbiler til et helt nyt niveau.

P-plads for erhvervsbiler foran Van ProCenter.
Salgsteamet i Van ProCenter. Fra venstre Hüseyin Aydemir, Kim Mundt og Sebastian Quist.