Fortsæt til indhold

Sort-hvide glimt fra Nordsjællands historie

Ny bog samler pletskud fra livets gang i Nordsjælland, set med pressefotografens linse, gennem 34 år

Samfund
Af Jannie Fjordside

Der var engang, hvor børn legede med hjemmebyggede skibe i vandpytterne, hvor kartoffelhøsten foregik med knæ og ansigt begravet i marken, og hvor trafikken holdt tilbage, når en svanemor slog sig ned med sit kuld på vejen.
Over 34 år blev hverdagsbegivenheder som disse indfanget af Jørgen og Anne-Sophie Rubæk, der var pressefotografer på Frederiksborg Amts Avis frem deres pension i 1993. Det blev til 195.000 negativer, og ud af dem er 300 nu blevet samlet i bogen 'Nordsjællandske pletskud', udgivet af Forlaget Esrum Sø i Fredensborg.

Revl og krat

“Der er billeder af stort og småt, af revl og krat,” siger Knud Cornelius, der har lagt ord til bogens 300 fotos. Ligesom Jørgen og Anne-Sophie Rubæk har Knud Cornelius været ansat på Frederiksborg Amts Avis, men som journalist, og da han tilbage i 2013 blev kontaktet af forlægger Niels Richter-Friis om projektet, bed han hurtigt på.
“Det var jo næsten en æresgæld, at jeg skyldte mine to kolleger og min gamle arbejdsplads at se, om jeg kunne hjælpe med at samle historierne, der knytter sig til billederne,” siger Knud Cornelius.

Den tidlige kartoffelhøst skal i hus - og det foregår med hånd- og knækraft. Fotoet et taget den 21. august 1974 i Frederikssund.

Glimt fra Fredensborg

Fra den nuværende Fredensborg Kommune gemmer 'Nordsjællandske pletskud' blandt andet på historien om et røveri i Kvistgaard Bank (som i størrelse og stil minder om en nutidig grillbar) - i 1974, om hærværk på Slotsparkens lindetræer i 1990 og om håbefulde elever fra Fredensborg Skole, der i 1984 forsøgte at komme i Guinness Rekordbog med tømmerflådesejlads på Esrum Sø.

Kvistgaard Bank var den 25. november 1974 udsat for røveri.

Lokal sammenhængskraft

“Om billederne er repræsentative for datidens journalistik - det er svært at sige, for det er jo et ganske lille udpluk af fotos. Men de viser den udvikling, der er sket i samfundet. Og så viser den også, synes jeg, hvordan lokaljournalistik har været med til at skabe sammenhængskraft og tilhørsforhold,” slutter Knud Cornelius.

Hillerøds første fuldautomatiske telefoncentral - med 6.000 numre - kom i brug den 28. april 1964 kl. 22. På en travl dag kunne 34 telefonistinder ekspedere 4.000 samtaler på en time.