Ny shelter hver måned
En gruppe fra de blå spejdere i Hinnerup har været vidt omkring det sidste års tid. Ny shelters hver måned i et år har givet dem Sheltermærket. Byer som Kjellerup, Ans, Skanderborg med flere har haft besøg. Fredag 18. marts sluttede de af i Hinnerups egne nybyggede sheltere, fortæller spejderleder Tina Carlsson.
SPEJDERLØB I FØDSELSDAGSGAVE (2013)
“Turene er forløbet sådan, at vi er taget afsted fredag kl 18.30 og med hjælp fra forældrene kørt ud til den shelter, vi skulle være i. Der har vi så hygget med bål, slik, vikingespil og til fastelavn slået katten af tønden," siger Tina Carlsson.
"Lørdag morgen har vi så på skift haft morgenmad med, som blev spist, inden forældrene hentede os hjem igen. Sådan har det været 12 fredage. Nu er det slut, og det har været en fantastisk oplevelse at have otte så seje spejdere med på turene."