Fire byer med hver sin skarpe profil
De fire store byer i Frederikssund Kommune skal styrkes, så der bliver mere liv og støtter detailhandlen. Et forslag er at give hver by sin helt egen profil
Politikerne i Frederikssund Byråd vil styrke de fire store byer i kommunen. Nu har politikerne fået det første forslag til, hvad man kan gøre for at støtte de fire byer, som er Jægerspris, Slangerup, Skibby og Frederikssund.
Forslaget går ud på, at hver by skal have sin profil eller rolle, der afspejler det, som allerede i dag - hvis man tænker efter - er en vigtig del af byernes identitet.
Det foreslås, at Jægerspris skal have rollen som "Kulturturisme", Frederikssund som "Klimakøbstad", Skibby som "oplandsbyen på Hornsherred" og Slangerup som "Familiesamfund"
En store del af grunden til, at politikerne vil lave en detailplan for vækst og liv i de fire byers bymidter, er, at handlen og dermed detailhandelen i de fire byer har det hårdt og har haft det hårdt de sensete år siden finanskrisen satte ind. Det har betydet, at flere butikker har drejet nøglen om, og at adskillige butikslokaler står tomme. Det er denne udvikling man vil ændre.
Og her er det at man vil lave en plan for de fire bymidters udvikling, som også kommer til at handle om for eksempel flere boliger i bykernerne.
Her er en kort præsentation over, hvad firmaet "Juul Frost Arkitekterne" foreslår, man kan gøre i de fire byer.
Skibby
I Skibby foreslår man små indgreb flere steder rundt i byen. Det er ved Skibby Bibliotek, Torvet, det gamle mejeri, biografen og ved Skibby Sognegård. Ideen er at ombygge mejeriet til et "visionshus", som er et uformelt samlingssted for byen og Skibby Aktive. Man vil beplante Skibby flere steder og opsætter ny gadebelysning. Torvet skal være et sted hvor man bedre kan mødes, og det betyder at bilerne skal væk. Derudover mener man også, at der er muligheder for at skabe flere boliger i bymidten af Skibby.
Jægerspris
I Jægerspris er ideen, at man fremhæver den kulturarv, som byen har gennem blandt andet Jægerspris Slot og parken og de meget store og gamle egetræer og naturen rundt om byen. Derfor bliver det foreslået, at Hovedgaden bliver renoveret og træer bliver plantet, så der kommer en stærk reference til slotsområdet.
Slangerup
Kongensgade, busstationen og handelsområdet ved Superbrugsen og Netto er nogle af de områder, som "Juul Frost Arkitekterne" peger på som områder, man skal udvikle i Slangerup.
Man skal forsøge at binde de nævnte områder mere sammen, så byen bliver mere til en helhed. Også her skal man forsøge at få naturen mere ind i byen blandt andet med træer i Kongensgade.
Samtidig bliver det foreslået, at noget af pladsen ved rutebilstationen kan laves om til et aktivitetsområde i et samarbejde mellem kommunen og de erhvervsdrivende i byen. Også I slangerup foreslår man at bygge flere boliger i bymidten.
Frederikssund
Byen Frederikssund bliver i forslaget delt op i temaer blandt andet uddannelse, kultur og rekreation. Det er meningen, at man skal støtte op om det, Frederikssund allerede har for eksempel viderudvikle og udbygge Sillebro Ådal, så man får skabt nye oplevelser i området. Arkitekterne foreslår også i Frederikssund, at man skaber flere boliger i centrum af byen, og dermed mere liv. Gågaden vil man også give et grønt ansigtsløft, og så vil man tilføre nye "funktioner" så som lektiecafe, showroom og kontorhotel. Man foreslår også at man lavet en total makeover af "Bløden". Det skal blive til et nyt rekreativt grønt område i byen. Der skal være store og små "rum" til forskellige aktiviteter.