Fortsæt til indhold

Aarhus-skole er den bedste i landet

VUC Aarhus ligger over landsgennemsnittet på to parametre

Samfund
Arkiv

Med et karaktergennemsnit på 7,2 over de seneste tre år ligger kursisterne på den 2-årige HF-uddannelse på VUC Aarhus nummer ét i landet. Gennemsnittet i Danmark lyder på 6,1.
Hvis man ser på elevernes sociale baggrund, så scorer VUC Aarhus også den bedste karakter i landet, oplyser VUC Aarhus i en pressemeddelelse.
I sommeren sidste år dimitterede Ayda Sadeg og Katrine Wehrs fra skolen, og de to har været med til at trække gennemsnittet op, da de begge kom ud med et gennemsnit på over 10. Katrine har et bud på, hvorfor skolens elever får så gode karakterer:
“Jeg tror faktisk, at en del af svaret skal findes i, at eleverne på skolen er modne og har prøvet en masse forskellige ting, inden de gik i gang med studiet. Det smitter af på undervisningen, hvor der er plads til forskellighed og gode rammer for at håndtere sit studium på personlig vis,” siger Katrine i pressemeddelsen.