Hobby-loppemarked med med 170 billeder til salg
Der bliver i år 2. april i Ulstrup Hallen nye muligheder for et godt køb
Når Ulstrup IF lørdag 2. april for 4. gang holder hobby-loppemarked i UlstrupHallen, er der i år noget helt specielt.
I år er udstiller og sælger Røde Kors Ulstrup nemlig 170 malerier af Agnes Alice Kristensen. Hele hal 3 vil være fyldt med malerier, og alle penge fra salget af disse malerier går ubeskåret til Røde Kors i Ulstrup, så her er masser af mulighed for både at gøre et godt køb, og samtidig støtte en god sag.
Da Alice Agnes Kristensen som 90-årig ikke mere var aktivt udøvende som kunstner, ønskede hun at donere en stor mængde værker til et velgørende formål. Med det for øje overlod hun billederne til sin datter, som nu har givet dem videre til Dansk Røde Kors.
Finskfødte Agnes Alice Kristensen (1918-2014) har hele sit liv beskæftiget sig med akvarelmaleri, tegning, oliemaleri og andre former for billedmæssigt udtryk. Hendes inspirationskilder er hovedsagelig den nordiske natur, dyr og mennesker i hverdagsmiljø. Som maler har hun fundet motiver på talrige rejser. Blandt oliemalerierne er der mange naturbilleder med vandfald, klipper, strand og mark og mere abstrakte blomstermalerier.