Sclerosen får kamp til stregen

Hænder - tjek! Ben - tjek! Fødder - tjek!

Hver morgen når den 25-årige Rikke Jensen slår øjnene op i sin lejlighed i Peder Skrams Gade får kroppen som det første et hurtigt gennemtjek. Som scleroseramt ved hun aldrig helt, hvilken tilstand hun vågner i. Nogle dage er kroppen med på det hele, mens den andre dage kan virke følelsesløs.

I dag er en god dag. Rikke Jensen smiler stort, da hun åbner døren for Lokalavisen. Makeup og hår sidder, og sclerose er bestemt ikke det, man tænker, når man ser hende.

Det kan tit være godt nok, men samtidig også en af sygdommens mange udfordringer for et ungt menneske som Rikke Jensen.

"Det ville i mange tilfælde være nemmere, hvis det var en brækket arm. Den kan folk se og forholde sig til. Det kan være svært for andre at overhovedet se, at jeg er syg, men det er meget vigtigt for mig, at folk forstår, at selv om man ikke kan se det på mig, så kan jeg faktisk have det rigtig dårligt," siger Rikke Jensen, der forlængst har fået buddet om førtidspension på Jobcentret, men det har hun takket nej tak til.

Hun er udlært butiksassistent med speciale i guld, sølv og ure, og selv om sclerosen ikke længere tillader hende hårdt arbejde i forretning, så er hun fast besluttet på, at arbejde det skal hun.

"Det vil jeg! Jeg skal da ikke på pension som 25-årig, og så bare gå hjemme. Så bliver jeg da først for alvor syg," smiler Rikke Jensen, der har kalenderen fyld af lægeaftaler og sygehusbesøg.
At være scleroseramt kræver tæt kontakt til sundhedssystemet, så medicinen altid er den rigtige.

Slog ned som et lyn

Det var i december 2012, at sclerosen første gang tog magten over Rikke Jensens krop.
En morgen vågnede hun følelsesløs i hænder, mave, bryst og fødder. Den første tanke var en blodprop, men få måneder efter fastslog resultatet af en række undersøgelser, at diagnosen var sclerose.
Med den fulgte et væld af tilbud, men Rikke Jensen takkede nej til blandt andet psykologsamtaler og har i stedet selv brugt et par år på at slutte fred med sin sygdomsskæbne.

"Jeg vidste ikke, hvad sclerose var, og min første tanke var, at jeg ville blive en af dem, man ser i kørestol til Grøn Koncert, men jeg blev selvfølgelig hurtigt klogere. Samtidig brugte jeg lang tid på at skubbe det fra mig, for jeg ville jo bare gerne være som alle andre, men det er jeg jo ikke, og det har jeg efterhånden accepteret," siger Rikke Jensen, der for godt et år siden fik en kæreste, som hun i dag bor sammen med.
Han kendte ikke til sclerose, men gradvist er han blevet klogere - blandt andet ved at være med til undersøgelser på sygehuset.

Planlægning skal der til

Rikke Jensen har tidligere oplevet et såkaldt attak, hvor sygdommen angriber dele af kroppen og - i Rikke Jensens tilfælde - gjorde hende følelsesløs fra halsen og ned.

I dag kan hun både gå og stå, men attakket har sat sig spor i hendes ben, hvor stive nervebaner og spændte muskler er til stor gene. Hun ved aldrig, hvornår et nyt attak slår ned, men hun holder fast i, at hun har overtaget i forhold til sclerosen og ikke omvendt.

"Mit liv skal planlægges meget mere, fordi jeg bliver træt. Før kunne jeg gå i byen tre dage i træk. Nu skal det planlægges, fordi jeg både skal sove op til og længe bagefter for at komme mig. Jeg føler mig indimellem som en på 40," griner Rikke Jensen, hvis store håb er et snarligt arbejde og at hun for altid vil kunne holde sclerosen i kort snor.