Fortsæt til indhold

Træfigur vender tilbage: Nu opføres Simon Selvbyg igen

Den store træfigur foran Silvan i Tilst, der blev smadret af stormen Gorm, bliver nu genopført

Samfund
Arkiv

Da stormen Gorm rasede i november, blev træmanden, Simon Selvgjort, forvandlet til pindebrænde.
Tirsdag begynder arbejdet med at genopføre den fire meter høje træfigur.

Det skriver facebook-gruppen ’Vi vil ha’ træmanden tilbage til Tilst’, som 1.432 personer synes godt om:

»Så er der fantastiske nyheder! Simon Selvgjort bliver genopbygget i uge 13. Vi starter den 29. marts,« står der i opslaget.

Bygget af genbrugstræ

Det var kunstneren Thomas Dambo, der på Silvans foranledning opførte Simon Selvgjort på græsarealet ned mod Viborgvej - bygget af genbrugstræ fra byggemarkedet.

Figuren nåede dog kun at vække opsigt i godt en måned, før uvejret blev for voldsomt for trækonstruktionen.

Ifølge facebook-opslaget vil træmanden være rekonstrueret i løbet af ugen.

/LNB