En helt igennem klodset påske i Salling
Byg løs i LEGO eller lad dig fascinere af eksempelvis en Porche i klodser
Er du tosset med LEGO? Hvorfor så ikke drøne i Salling, hvor der er en stor LEGO-event i påske-ugen?
Her kan man eksempelvis opleve en Porsche i virkelig størrelse bygget af klodser og udklædte LEGO figurer, som går rundt.
Der er desuden en Ninjago-forhindringsbane (billedet red.), mulighed for at lege brandmand og gå på skattejagt, ligesom der vil være store byggezoner, også med LEGO Duplo, samt kåring af det bedste byggeprojekt hver dag påsken igennem.
Endelig er der også et stort LEGO Friends tegneområde med fotovæg.
“Vi er meget glade for det nye, store samarbejde med LEGO, det er et fantastisk brand og produkt, og vi glæder os til at byde LEGO-fans i alle aldre velkommen til masser af sjov,” siger marketingchef for Salling, Birthe Wiberg, i en pressemeddelelse.
Eventen begyndte allerede 19. marts og kører til lørdag 26. marts.
Alle, der handler i Salling i løbet af påske-ugen, får i øvrigt en børnefribillet til LEGOLAND, og deltager i konkurrencen om en miniferie på Hotel LEGOLAND.
/CSJ