Da de vandrede på motorvejen ville alle hjælpe

“Udgangspunktet er nul. Når vi får at vide, at vi skal modtage en flygtning, ved vi intet om vedkommende. Jo hurtigere vi får afklaret, hvad personen kan, jo større er chancen for, at personen får et job. Det gælder om at holde dem til ilden og få skabt fortrolighed fra begyndelsen.”
Det siger virksomhedskonsulent Morten Jørgensen, som er en af de medarbejdere i Hørsholm Kommune, der arbejder med at skaffe job til flygtninge, der kommer til kommunen.
Det er et arbejde, der er blevet en del vanskeligere på det seneste. For antallet af virksomheder, der selv henvender sig for at tilbyde en praktikplads, er dalet og slet ikke det samme som eksempelvis i sensommeren 2015, da medierne dagligt var fyldt med billeder og historier om hundredevis af flygtninge på vej op ad de danske motorveje.
“Nyhedsværdien er ikke mere den samme. I forhold til det tidspunkt, hvor interessen var stor, kom der mange henvendelser. Nu er det mere beskedent,” lyder Morten Jørgensens iagttagelse.

Tør ikke love job bagefter

“Der er dog fortsat velvillighed, når vi kontakter virksomheder. De vil gerne, men tør sjældent forpligte sig til senere at tilbyde et job med løn. Vi er til gengæld meget interesserede i at se en senere beskæftigelsesmulighed og må derfor indimellem sige til virksomheden, at hvis der ikke er udsigt til et lønnet arbejde, så kan de heller ikke forvente at få en, der er jobparat,” lyder det fra virksomhedskonsulenten fra Hørsholm. Og jobparat er flygtningen kun i det øjeblik, at der ikke er andet 'i vejen', end at vedkommende er uden arbejde.
Det er de færreste, der er det. Hvilket vil sige, at der er mange andre forhold, der fylder flygtningens tanker end det at få et arbejde.

’Hvordan har familien det?’

“Der er stor forskel på, om det drejer sig om personer, der er blevet bragt sammen med deres familie, eller om det er personer, der er kommet hertil alene. Personer uden familie har ofte én stor bekymring, som fylder tankerne: Hvordan har min familie det? Hvordan kan jeg igen komme til at være sammen med dem?” fortæller Morten Jørgensen, der trods de udfordringer, flygtningene kommer til Hørsholm med, skal fokusere på det, han kalder “den korteste vej til et arbejde”.
“Vi skal forsøge at se gennem fingrene med de problemer. Vi skal lægge ører til det, men skal gennem motiverende samtaler holde dem til ilden og fokusere på at skaffe et job,” tilføjer han.
En hurtig afklaring levner heller ikke plads til alle de ønsker om beskæftigelse, den enkelte flygtning kommer med.
“Der kan for eksempel være én, der gerne vil være lastbilchauffør, hvor det så viser sig, at han ikke har et kørekort. Det gælder om at finde en beskæftigelse - og helst noget, som personen kan lide,” fortæller Morten Jørgensen.

Lavpraktisk ankomst

Den første tid efter flygtningens ankomst til kommunen går - meget lavpraktisk - med at indføre vedkommende i, hvordan et samfund som det danske fungerer. Det handler om at finde et sted at bo, finde bank, læge, tandlæge og gå en tur i supermarkedet, så den nye borger får et indtryk af en almindelig dansk hverdag. Meget er ifølge Morten Jørgensen anderledes her end der, hvor flygtningene kommer fra. Og det er primært mentorer fra kommunens samarbejdspartnere, der arbejder med denne del.
Sideløbende bliver der så arbejdet på at søge kontakt til virksomheder inden og uden for kommunen, som er parate til at tage imod en flygtning i den kombinerede sprog- og virksomhedspraktik.
“Så det her er noget, der tager tid,” konstaterer Morten Jørgensen.