Fortsæt til indhold

’Frøken Pedersen’ holdt klassens time - 60 år efter

Haldum-Hinnerup Skolens første elever fra 1956 mødtes igen over smørrebrødet til jubilæum

Samfund
Michael Wulff

“Jeg blev så trist, da du holdt op, så jeg plukkede blomster til dig og gik op til din dør, ringede på og sagde 'HER'.”
Karl Aage Madsen, Hinnerup, mødte i skole 1. april 1956. Fredag troppede han igen op for at møde sine klassekammerater og deres lærer frk. Pedersen, som ingen nogensinde fandt ud af, hvad hed til fornavn. Det brugte man ikke dengang.
“Nej, og jeg blev også belært om, da jeg stod ved din dør med blomsterne, at det hedder 'værsågod, der er blomster til Dem' fortalte Karl Aage og overrakte så igen blomster til den afholdte lærer.
TV: HALDUM-HINNERUP SKOLEN HOLDT 60 ÅRS JUBILÆUM

Eleverne fra årgang 1956 mødtes over en frokost, inden alle gik til festlighederne i Haldum-Hinnerup Hallen nær ved.

“Vi kunne ikke forstå det”

Frk. Pedersen forlod skolen, da hun blev gift. Det blev hendes elever ikke glade for.
“Vi vidste ikke, at hun havde en kæreste.,” fortæller Inge, som gik på skolen fra 1956 til 1966. Nu går hun på stien ned til hallen og festen.
“Vi var jo naive og sådant. Vi fattede ikke, at hun kunne rejse fra os, bare fordi hun havde fundet en mand. Hun var 36 og fik så tre børn, inden hun fyldte 40,” siger Inge og forsvinder ind til festlighederne.
“Men jeg var i huset hos hende, så jeg ved, at hun i dag hedder Bruun Nielsen - og Anna eller Anne til fornavn.”

Frk. Pedersen forlod sin klasse, da hun skulle giftes. "Og det forstod vi ikke - vi vidste slet ikke, at hun havde en kæreste," fortalte Inge, som også kom i huset hos sin lærer. "Så jeg ved, at hun i dag hedder Bruun Nielsen og Anna eller Anne til fornavn."

Frk. Pedersen var så rar en lærer

TV: *Frøken Pedersen' er stadig en meget afholdt lærer ... se elevernes møde med hende 60 år efter første skoledag på Haldum-Hinnerup Skolen. / Michael Wulff, journalist

Opslået af FavrskovPosten på 2. april 2016