Var der nogen, der sagde underspillet luksus? Castenskiold i sit livs form

En af de relativt få restauranter, som skiller sig ud ved åen i Aarhus, er Castenskiold. De gør ikke meget væsen ud af sig, men hold op, hvor er de blevet gode. Det er overraskende, hvor langt de er nået. Niveauet var højt - også en del højere end jeg havde forestillet mig.

Syv-retters menuen

Befriende, at man ikke skal gennem en times opvisning af kvarte mundfulde snacks. Her var fem. De kom hurtigt, og de var hver især skarpe. Til at skylle dem ned med, drak vi en biodynamisk André Beaufort Champagne, Vintage 2004. Efter en halv times tid røg vi over i menuen. Der gik vi bogstaveligt talt i sort. På en sort tallerken var der caviar med blæksprutte, skåret i strimler, og sort hvidløg. Nu var det ikke farverne, som tog opmærksomheden, men smagen. Og den trak stikket hjem. Hold nu kaje, hvor smagte den godt.
Friske norske kammuslinger med ramsløgsskud og en frisk ramsløgssauce monteret med fløde. Er der noget, jeg går helt berlingo over, så er det at spise pivfriske kammuslinger. Rognen fra kammuslingerne var letrøget og holdt i dens naturlige form. Smukt. Næste ret var hellefisk, stegt i smør, med svampe og trøffelsauce. En klassisk servering. Måske lidt vinteragtigt og pleaser de fleste gæster.
Grillet okse, stegte blomkål med syltede og frisk nøddesmør. En sauce på nøddesmør med syltede små blomkål og friske danske hasselnødder. De syltede blomkål, som på befriende vis friskede oksen op. Dejligt med noget nyt. En jysk ret uden så mange dikkedarer.
Desserteren. Glaseret æble i malt med kamille iscreme og letsaltet karamel var desserten. Æblet var, heldigvis, ikke for sødt. Det samme var isen heller ikke. Den mindede om dansk sommer - og var helt igennem anstændig. En værdig afslutning.

Vi fik tæsk

Mellemretten a la carte var jomfruhummertatar - klasket og tæsket helt flad. Under den var der fermenteret rosenkål og syltede grønne tomater. På toppen en peberrodssauce, som ganske fint sparkede til den søde hummer. Det var køkkenchefen, Mia Christiansen, der har arbejdet på Brøndums Hotel, som stod i køkkenet. Hun arbejder tæt sammen med den kendte og erfarne kok, Thorsten Schmidt, som er den kreative legekammerat på Castenskiold. Deres makkerskab ser ud til at gå op i en højere enhed - i hvert fald på smagen.

En gris med værdighed

En potentiel signaturret. Glaseret stegt svinebryst med syltet græskar, syltet hyben, havtorn og lun vinaigrette på sennepskorn og havtorn. Visuelt var det dagens ubetingede vinder. Se selv. Den nordisk inspireret glasering tog opmærksomheden. Ud over det var retten god syrlig, hvilket sparkede til grisen. Den var skarp, og komplimenterede kødet på fornemmeste vis.

Et vinkort, der sparker r..

Castenskiold er i dag ledet af den erfarne tjener, kok og sommelier Rene Due Jessen. Han er både direktør og restaurantchef. På vinsiden er der sket underværker. Faktisk er vinkortet i en helt anden liga i dag. Hold op, hvor var der både bredde og dybde i det. Vinmenuen var mere end almindelig god. Den både pleaser og udfordrer. Uden tøven, så er det den bedste - og mest spændende vinmenu, jeg har fået i meget lang tid - til den pris.

Vurdering og regning

Vi betalte 2.215 kroner for to personer. Det var en god pris. Ingen tvivl. Det var jo en helaftensforestilling, vi fik - og vi blev mere end mætte. Vi er både i det nordiske, franske og i det kemiske køkken, men først og fremmest smager det hamrende godt. Sjældent, har jeg fået en så spændende og kompetent betjening, som her.
Castenskiold får en plads i toppen af vores liste, over de bedste restauranter i Aarhus. Alt andet, ville være amatøragtigt. De giver den gas - også mere end jeg i min vildeste fantasi havde regnet med. Der var intet at komme efter. Hvis vi skulle kritisere noget, så var det, at portionerne var store. Vi kunne ikke spise op til sidst, men det er vel et luksusproblem?
Castenskiold er en restaurant, som holder, hvad de lover. Det virker som om, at teamet fungerer godt sammen. Det fornemmer man med det samme. At Michelinguiden ikke har uddelt en stjerne til dem, fatter jeg ganske enkelt ikke.