Den cyklende borgmester er blevet æresmedlem
Henning Jensen er blevet æresmedlem af Socialdemokraterne i Horsens
Henning Jensen blev kendt som den cyklende borgmester, fordi han cyklede meget rundt i Horsens Kommune, som han var borgmester for i to byrådsperioder fra 1986 til 1993. Inden da havde Henning Jensen siden 1971 i cirka 15 år været medlem af Folketinget for Socialdemkokratiet. Han var af flere omgang næstformand for partiets folketingsgruppe og i perioder formand for kommunaludvalget og finansudvalget.
I 1994 lod han sig 'pensionere' som borgmester, men var stadig aktiv i politik i Vejle Amtsråd og senere i Region Midtjylland. I dag er han stadigvæk aktiv i lokalpolitik som formand for Ældrerådet i Horsens Kommune.
Ved Horsens Socialdemokraternes generalforsamling i sidste uge blev nu 77-årige Henning Jensen udnævnt som æresmedlem i den lokale partiforening. Det er ikke sket i mange år, men i år skete det for hele fire tro partisoldater. Foruden den cyklende borgmester var det Erling Jensen, der har været medlem af Socialdemokratiet i over 60 år og byrådsmedlem i en lang årrække. Samt Torkill Jensen, redaktør af hjemmesider og i spidsen for TV-arbejde, og Thea Rasmussen, der er 100 år og stadig medlem af partiet.